På bedste Agatha Christie-manér forvandler Jon Klassen et mord til hyggelig højtlæsning.
Otilla stikker af hjemmefra en mørk aften og løber afsted i sneen gennem skoven og væk fra den stemme, der kalder hendes navn. Da hun falder over en gren, ser hun et stort og umiddelbart forladt hus, som hun skynder sig hen til. Huset bebos af et kranie, der lukker hende ind, hvis hun lover at bære det med sig rundt.
Otilla er virkelig imponeret over det enorme hus, og særligt balsalen vækker hendes drømme. Da Otilla og kraniet skal til at sove i et dejligt varmt værelse med en blød seng, advarer kraniet hende om, at der om lidt vil stå et hovedløst skelet og forlange at få kraniet udleveret. Et skelet som kraniet er virkelig bange for. Da skelettet pludselig står i døren, snyder Otilla det råbende skelet.
'Kraniet' er en uhyggelig historie med meget korte kapitler og stor skrift, som har en klassisk præmis; en uskyldig pige dukker op i et forladt hus en mørk nat, og der sker sælsomme og overnaturlige ting. Samtidig forvandler fortællingen sig til en virkelig sød venskabshistorie i surrealistiske omgivelser. Otilla er modig, og selvom hun aldrig har hentet et kranie før, løfter hun sin vært op og bærer kraniet fra rum til rum. I havestuen plukker hun den frugt, det ikke kan nå, og sørger for, at det får en bid. Vigtigst af alt redder hun kraniet, og de bliver bedste venner.
’Kraniet’ er en genfortælling af et tyrolsk folkeeventyr, som er digtet på med historiefortællerens fine sans for at underholde. Jon Klassens sikre s/h streg er med til at sætte den mørke stemning, der på trods af uhygge og et levende kranie, er fyldt med humor. Desuden ved den erfarne børneforfatter, hvordan man gør grusomhed virkelig hyggeligt. Hvis man kan lide Roald Dahls fortællinger eller blot er fan af folkeeventyr, er dette en godt bud på en utrolig fin læseoplevelse til børn fra ca. 8 år.
Kommentarer