Anmeldelse
Kort over hende : 14 kvinders aftryk på Danmark
- Log ind for at skrive kommentarer
Bogen åbner vores øjne for en række af danmarkshistoriens oversete kvinder og lander et mellemgodt sted mellem historisk guidebog og erindringer.
I slipstrømmen af værker om historiens glemte kvinder kommer endnu et værk, der trods de store ambitioner desværre ikke lever op til nævneværdige forgængere som Kvinde kend din historie og Damer der var for meget.
I Inger Christine Løwe og Sidsel Weldens bogprojekt fortæller de igennem 14 kapitler historierne om ligeså mange kvinder, der hver især efterlod sig et bemærkelsesværdigt aftryk på Danmark og på vores historie. Historier, der af den ene eller anden grund ikke har fået retmæssig plads i historiebøgerne, fordi de er blevet glemt, overset eller simpelthen forsøgt fjernet.
Det er ikke noget nemt projekt at skrive om kvinder, som ikke er at finde i de klassiske historiske kilder, og det kan man til tider godt fornemme. For selvom forfatterene i prologen så fint skriver: ”fortællingerne gemmer sig alle vegne, på tværs af byer, klasser og erhverv”, så er det med kun en enkelt undtagelse udelukkende kvinder fra det bedre borgerskab, der er med i bogen. Det er ærgerligt, men det giver god mening, for i sidste kapitel, hvor netop den fattige Ane Margrethe Christensensdatters historie fortælles, er der mange huller og tomme pladser.
Årsagen til, at de overhovedet har kunnet finde kilder og informationer om en fattig og lavtstående kvinde i 1800-tallet er ikke sønderligt opløftende, for det er på grund af dokumenterne fra den retssag, hvor hun blev dømt medskyldig i mordet på sin arbejdsgivers hustru, at vi i dag overhovedet ved, hvem hun var. De retslige dokumenter gav nemlig et spor, som de to forfattere har fulgt og skrevet hendes historie ud fra. En historie, der også giver et indblik i samtidens syn på kvinder og kriminelle og særligt på kvindelige kriminelle.
Der fortælles om en husholderske, en ravkunstner, malere, multikunstnere, musikere, kvinderetssagsforkæmpere, lederen af en kvindelig modstandsgruppe, heksedømte og en dronning – kort sagt 14 kvinder, der på forskellig vis brød med samtidens normer og levede et liv, der har sat et aftryk på historien. Udvalget er bredt og spændende, og hver en historie og kvinde er med til at give et mere fuldendt og nuanceret billede af vores historie.
De to forfattere skriver, at bogen er tænkt som "en alternativ guidebog”, og det er et fedt koncept, og derfor blev jeg også en lidt skuffet over, at hvert kapitels afsluttende informationer ikke var mere udførlige. Til de videbegærlige er kildematerialet dog angivet bagerst, hvis man ønsker at dykke ned i stoffet selv. I den forbindelse er det også vigtigt at komplimentere forfatterene for deres brug af de personlige kilder. Iscenesættelsen af dem og den grundige kreditering giver en personlighed og nærhed til de historiske fakta og hjælper til, at kvinderne i høj grad træder frem som virkelige personer og ikke bare historiske skikkelser.
Kvinders historie har måske ikke altid været inkluderet i historiebøgerne, men den er til gengæld at finde i arkitekturen, i kunsten, i livet omkring os, og i bisætninger i retsdokumenter, på små lapper papir, indkøbssedler, broderede tehætter og velholdte huse. Det kræver blot, at vi kigger de rigtige steder og justerer blikket. Dét hjælper Inger Christine Løwe og Sidsel Welden os med i denne bog.

Kommentarer