Anmeldelse
Kornél Esti af Dezsö Kosztolányi
Litterær og ironisk komik med et lille strejf af vanvid vil være en god betegnelse for denne underholdende samling ungarske historier om Kornél Estis oplevelser i 1920’ernes og 1930’ernes Europa.
Han er på evig rejse, bohemen og gavtyven Kornél Esti. Han er også fortællerens uartige barndomsven, hans forvrængede alter ego, hans frække og spændende modsætning, som kan og tør alt det, fortælleren kun drømmer om at gøre. Lettere anløben er han, til tider fuldkommen amoralsk. Outsider, revolutionær, fuld af fantasi og livslyst - og kedelig at læse om, det er han ihvertfald ikke.
De to indgår den aftale, at Esti fortæller erindringer fra sit liv og rejseepisoder, og at Kosztolányi skriver dem ned, dog under den forudsætning, at han senere skal stryge halvdelen af metaforerne og halvdelen af adjektiverne!! ”Var historien interessant nok? Tilstrækkelig umulig, usandsynlig og utrolig? Vil den forarge de mennesker, der søger efter psykologisk motiver, meningsfuldhed og moralsk lærdom i litteraturen? Godt, så skriver jeg den.” Sådan siger Kornél Esti et sted, og det siger meget om bogens tone og hele idé.
De 18 historier starter som en dannelsesroman, men udvikler sig hurtigt til en samling anekdotiske beretninger, hvor vi følger Esti, rastløs og hungrende efter nye oplevelser, i mellemkrigstidens Budapest, bl.a. i cafélivet, på togrejser, til Tyrkiet og andre steder hen, på studieophold i Tyskland, for at nævne nogle få af bogens mange forvekslingskomedier, kærlighedshistorier, historier om galskab. De almindelige normalitetsforestillinger sættes hele tiden på prøve …
Nogle historier er bedre end andre! Men de bedste og morsomste er det også i en sådan grad, at de for altid vil være prentet i min hukommelse. Nogle af historierne bringer hos mig mindelser om Stefan Zweigs skæbnehistorier og Cervantes skrøner, og det er bestemt godt selskab at være i.
Kosztolányi (1885-1936) har ry som en ’digternes digter’ i Ungarn. Flere gader og pladser er opkaldt efter ham, og hans fabulerende stil har inspireret flere yngre forfattere, bl.a. Péter Esterhazy og Péter Nádas. Kosztolányis fortællinger om Kornél Esti er en klassiker i Ungarn.
Novellerne er skrevet 1933 og foreligger for første gang på dansk, takket være oversætteren Petér Eszterhás og det lille forlag Basilisk. Eneste anke: Omslagsillustrationen er lige vel sofistikeret! Det er en bog, der skal sælges på indholdet!!
Litterær og ironisk komik med et lille strejf af vanvid vil være en god betegnelse for denne underholdende samling ungarske historier om Kornél Estis oplevelser i 1920’ernes og 1930’ernes Europa.
Han er på evig rejse, bohemen og gavtyven Kornél Esti. Han er også fortællerens uartige barndomsven, hans forvrængede alter ego, hans frække og spændende modsætning, som kan og tør alt det, fortælleren kun drømmer om at gøre. Lettere anløben er han, til tider fuldkommen amoralsk. Outsider, revolutionær, fuld af fantasi og livslyst - og kedelig at læse om, det er han ihvertfald ikke.
De to indgår den aftale, at Esti fortæller erindringer fra sit liv og rejseepisoder, og at Kosztolányi skriver dem ned, dog under den forudsætning, at han senere skal stryge halvdelen af metaforerne og halvdelen af adjektiverne!! ”Var historien interessant nok? Tilstrækkelig umulig, usandsynlig og utrolig? Vil den forarge de mennesker, der søger efter psykologisk motiver, meningsfuldhed og moralsk lærdom i litteraturen? Godt, så skriver jeg den.” Sådan siger Kornél Esti et sted, og det siger meget om bogens tone og hele idé.
De 18 historier starter som en dannelsesroman, men udvikler sig hurtigt til en samling anekdotiske beretninger, hvor vi følger Esti, rastløs og hungrende efter nye oplevelser, i mellemkrigstidens Budapest, bl.a. i cafélivet, på togrejser, til Tyrkiet og andre steder hen, på studieophold i Tyskland, for at nævne nogle få af bogens mange forvekslingskomedier, kærlighedshistorier, historier om galskab. De almindelige normalitetsforestillinger sættes hele tiden på prøve …
Nogle historier er bedre end andre! Men de bedste og morsomste er det også i en sådan grad, at de for altid vil være prentet i min hukommelse. Nogle af historierne bringer hos mig mindelser om Stefan Zweigs skæbnehistorier og Cervantes skrøner, og det er bestemt godt selskab at være i.
Kosztolányi (1885-1936) har ry som en ’digternes digter’ i Ungarn. Flere gader og pladser er opkaldt efter ham, og hans fabulerende stil har inspireret flere yngre forfattere, bl.a. Péter Esterhazy og Péter Nádas. Kosztolányis fortællinger om Kornél Esti er en klassiker i Ungarn.
Novellerne er skrevet 1933 og foreligger for første gang på dansk, takket være oversætteren Petér Eszterhás og det lille forlag Basilisk. Eneste anke: Omslagsillustrationen er lige vel sofistikeret! Det er en bog, der skal sælges på indholdet!!
Kommentarer