Anmeldelse
Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende af Rosanna Farbøl
- Log ind for at skrive kommentarer
Fortællingen om Den Kolde Krig er stadig et stridspunkt, der ikke kun vækker hidsig debat, men også udgør en front i dansk politik, hvor tre grupperinger slås om det historiske eftermæle.
Den Kolde Krig er suverænt vundet, de onde sovjetter er ej mere og kommunismen smidt på historiens mødding. Det skulle være det, kunne man nemt foranlediges til at tro. Men nej, sådan er det ikke. Stort set siden Berlinmurens fald i november 1989 har tre politiske interessefællesskaber kæmpet om, hvordan de og deres rolle under Den Kolde Krig skulle beskrives i historiebøgerne. Selv efter millioner af kroner og års forskning kæmpes denne kamp stadig. Til tider endda forbavsende indædt. Denne følelsesladede konflikt er kernen i Rosannas Farbøls fremragende bog ’Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende’.
Farbøl belyser nøgternt og med et generelt afbalanceret blik for nuancer, hvordan fortællingen om Den Kolde Krig er blevet til en nutidig kampplads for værdier og holdninger. På den ene side står de borgerlige, der ser sig selv som sejrherrer i en kamp mellem det gode og det onde. På den anden side en USA kritisk venstrefløj, som ser sig selv som misforståede. Mens en tredje gruppe af radikale og socialdemokrater er fanget et sted i en gråzone mellem de to skarpt optrukne fronter, og måske i virkeligheden helst vil tale om alt muligt andet.
Lad det være sagt med det samme, jeg hører til den borgerlige fløj, hvor Reagan og Thatcher er de store helte og den tids danske venstrefløj nogle ryggesløse tølpere. Den holdning ændrer Farbøl overordnet ikke ved, men hun formår at give et indblik i venstrefløjens tanker og motiver, og det er bogen styrke. Den er god at blive klog af, og, hvis man ikke er en historienørd som jeg, også at få et overblik over Danmark under Den Kolde Krig, samt hvad den betød og stadig betyder for Danmark.
Især det sidste er ret interessant. Her kan fortællingen om, hvad der er op og ned under Den Kolde Krig bruges til at sværte eller underbygge nutidige politiske positioner. Farbøl indleder et af bogen kapitler med Orwells rammende ord om samspillet mellem fortid, fremtid og nutid: ”Who controls the past controls the future. Who controls the present controls the past.” Netop kontrollen over nutiden og fremtiden gennem fortiden er essensen af bogen og forklarer på bedste vis, hvorfor Den kolde Krig stadig betyder og fylder så meget.
’Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende’ er en anbefalelsesværdig og virkelig velskrevet bog og et flot eksempel på, hvad faglitteratur kan, nemlig give indsigt i og viden om emner og holdninger, man måske ikke umiddelbart forstår eller kender. Det er dejligt at se yngre historikere markere sig så stærkt uden fortidens synder.
- Log ind for at skrive kommentarer
Fortællingen om Den Kolde Krig er stadig et stridspunkt, der ikke kun vækker hidsig debat, men også udgør en front i dansk politik, hvor tre grupperinger slås om det historiske eftermæle.
Den Kolde Krig er suverænt vundet, de onde sovjetter er ej mere og kommunismen smidt på historiens mødding. Det skulle være det, kunne man nemt foranlediges til at tro. Men nej, sådan er det ikke. Stort set siden Berlinmurens fald i november 1989 har tre politiske interessefællesskaber kæmpet om, hvordan de og deres rolle under Den Kolde Krig skulle beskrives i historiebøgerne. Selv efter millioner af kroner og års forskning kæmpes denne kamp stadig. Til tider endda forbavsende indædt. Denne følelsesladede konflikt er kernen i Rosannas Farbøls fremragende bog ’Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende’.
Farbøl belyser nøgternt og med et generelt afbalanceret blik for nuancer, hvordan fortællingen om Den Kolde Krig er blevet til en nutidig kampplads for værdier og holdninger. På den ene side står de borgerlige, der ser sig selv som sejrherrer i en kamp mellem det gode og det onde. På den anden side en USA kritisk venstrefløj, som ser sig selv som misforståede. Mens en tredje gruppe af radikale og socialdemokrater er fanget et sted i en gråzone mellem de to skarpt optrukne fronter, og måske i virkeligheden helst vil tale om alt muligt andet.
Lad det være sagt med det samme, jeg hører til den borgerlige fløj, hvor Reagan og Thatcher er de store helte og den tids danske venstrefløj nogle ryggesløse tølpere. Den holdning ændrer Farbøl overordnet ikke ved, men hun formår at give et indblik i venstrefløjens tanker og motiver, og det er bogen styrke. Den er god at blive klog af, og, hvis man ikke er en historienørd som jeg, også at få et overblik over Danmark under Den Kolde Krig, samt hvad den betød og stadig betyder for Danmark.
Især det sidste er ret interessant. Her kan fortællingen om, hvad der er op og ned under Den Kolde Krig bruges til at sværte eller underbygge nutidige politiske positioner. Farbøl indleder et af bogen kapitler med Orwells rammende ord om samspillet mellem fortid, fremtid og nutid: ”Who controls the past controls the future. Who controls the present controls the past.” Netop kontrollen over nutiden og fremtiden gennem fortiden er essensen af bogen og forklarer på bedste vis, hvorfor Den kolde Krig stadig betyder og fylder så meget.
’Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende’ er en anbefalelsesværdig og virkelig velskrevet bog og et flot eksempel på, hvad faglitteratur kan, nemlig give indsigt i og viden om emner og holdninger, man måske ikke umiddelbart forstår eller kender. Det er dejligt at se yngre historikere markere sig så stærkt uden fortidens synder.
Kommentarer