Anmeldelse
Kattemenneske og andre fortællinger af Kristen Roupenian
- Log ind for at skrive kommentarer
Mørk og tankevækkende novellesamling udforsker dystre magtforhold mellem mænd og kvinder, seksuelt, på kontoret og i mødet mellem fremmede.
’Kattemenneske og andre fortællinger’ er en forbløffende samling af litterære perler, der viser hvad litteratur kan og tør fortælle om mennesker, der dvæler i skyggen mellem godt og ondt – enten tilfældigt eller fuldstændigt velovervejet. Kristen Roupenian evner at fortælle grumme historier med lejlighedsvis glimt af sort humor og er værd at stifte bekendtskab med.
Allerede i 2017 vakte den amerikanske forfatter Kristen Roupenian opsigt med udgivelsen af ’Kattemenneske’ i det litterære magasin The New Yorker. Fortællingen blev spredt med lynets hast på internettet og de sociale medier, og fik sin egen stemme i #MeToo debatten og i diskussionen om usunde seksuelle magtforhold mellem mænd og kvinder i moderne datingkultur.
Kendetegnet for denne novellesamling er den dystre bagside af relationen mellem mennesker, når magtbalancen vipper over på modpartens side og bliver udnyttet til fornedrelse eller ligefrem destruktion af et andet menneske. Det er ganske ubehagelig læsning, men samtidigt sært fascinerende og tankevækkende at være tilskuer til. Måske fordi forfatteren bruger helt genkendelige hverdagssituationer, som kontoret, hjemmet, sygelejet, vennekredsen, skolen, polterabenden eller børnefødselsdagen til at få situationen ud på et hamrende ubehageligt sidespor.
Man finder lidt af den samme udtryksform og moderne tidsånd i fortællestemmen hos amerikanske Sally Rooney og svenske Isabelle Ståhl, som med deres romaner Samtaler mellem venner og Lige nu er jeg her fortæller – på en knap så mørk måde – om relationer mellem nutidens mænd og kvinder.

Kommentarer