I starten af 1800-tallet var Bakkehuset det litterære centrum for en lang række forfattere. Kamma Rahbek stod i centrum for disse, sammen med sin mand Knud Lyhne Rahbek.
Dette er historien om Bakkehuset på Frederiksberg, hvor Kamma og Knud Rahbeks sommerresidens var rammen omkring en lang række af litterære personligheders skriverier. Kamma åbnede sit hjem op for de intellektuelle, og folk vandrede gerne gennem mudder og vand for at komme i der Rahbekske hjem.
Kamma læste uendelig meget og førte enorm korrespondance med mange mennesker, som var en del af guldalderens litterære personligheder. Som redaktør for et par litterære tidsskrifter var Knud Lyhne mere en del af den litterære diskussion, hvor bølgerne ofte gik højt.
Bogen er interessant og spækket med fakta om tidens store forfattere, fx Oehlenschläger og Ingemann, og hvordan de var som mennesker, og hvordan tiden var. Bogen rummer et kæmpe persongalleri, hvilket betyder, at man mister overblikket indimellem.
Miljøet i og omkring Bakkehuset er godt beskrevet, både Søndermarken og Frederiksberg Have nævnes her. Det er naturligvis Kamma Rahbeks persontegning, der er mest udførlig. Hun var et varmt menneske, som både evnede at huse en masse mennesker og at føre en omfattende korrespondance på flere sprog, hun talte og læste desuden flere fremmedsprog.
Også husets mange gæster beskrives med deres særheder og forcer, samtidig med at Kamma gav dem øgenavne på en sjov og drilsk måde. Der ligger et stort researcharbejde bag denne bog. Der er bunkevis af litterære referencer samt uddrag af breve og digte, som er med til at dokumentere Kammas liv. Disse referencer er desuden refereret i datidens sprog og dermed fx også skrevet med dobbelt a. Romanen fortæller om en svunden tid på en spændende og indlevende måde.
Bogen er illustreret af Claus Seidel, hvis tegninger underbygger historien fint. Der er desuden noter og ordforklaring bagerst i bogen.
Kommentarer