Groteske noveller om tilværelsens absurditeter indeholder masser af interessante spekulationer, men opleves desværre i sin helhed mere som stiløvelser end historier.
Den danske ordbog beskriver ’grotesker’ som: ”… noget hæsligt, bizart eller deformt fremstillet i et kunstværk for at afsløre tilværelsens absurditet”. Forberedt på lidt af hvert efter den beskrivelse satte jeg mig til at læse Mikkel Harris Carlsens ’Kakerlakmennesket’.
De atten korte fortællinger kommer vidt omkring, for eksempel titelnovellen ’Kakerlakmennesket’ om forsikringsagenten Poul Poulsen, som har en hverdag, hvor bomber og lig på gaderne er helt almindeligt. Poulsen er en undseelig mand, som passer sit job, men en dag opdager han en kakerlak indeni sig. Først bliver han forskrækket, men siden tåler han også dette, og det bliver i sidste ende hans redning.
En anden fortælling handler om lektor Jensen, som en dag ubemærket træder i en hundelort. Først da han er kommet ind i sin lejlighed, opdager han fadæsen, som udløser et sandt rengøringsvanvid, der dog ikke kan stoppe tvangstankerne.
I ’Frokost i det grønne’ kæmper byen og engen om menneskene, i ’Skildpaddesonate’ finder en nyindflyttet familie lejlighedens tidligere beboer under datterens seng, mens jeg-fortælleren i ’Grimoire’ finder en sjælden bog i en rodekasse i det lokale antikvariat, som ender med at blive en besættelse ud over det sædvanlige.
Her er således masser af interessante spekulationer og anderledes drejninger på verden, og sprogligt har forfatteren også styr på sine virkemidler. Alligevel er jeg ikke helt solgt. For mig bliver det lidt for fortænkt, og jeg blev ikke suget ind af novellerne, der mere føltes som stiløvelser end historier. Jeg indrømmer, at det sagtens kan være, fordi jeg ikke har særlig meget viden om klassisk litteratur og for eksempel er nødt til at slå ord som ’grimoire’ og ’mimicry’ op og formentlig også overser en række litterære referencer.
Forlaget kalder selv samlingen for et litterært heksekøkken for yndere af det sære og det sælsomme, og har man lyst til en anderledes læseoplevelse, er ’Kakerlakmennesket’ bestemt interessant. Det er som sagt en sproglig oplevelse, og Mikkel Harris Carlsen har bestemt nogle interessante vinkler i de enkelte noveller. Jeg vil dog anbefale, at man deler sin læsning op, så hver historie får tid til at bundfælde sig i stedet for at snuppe hele bogen på én gang.
Kommentarer