Anmeldelse
Julefortællinger
Ti vellykkede, urovækkende julefortællinger varsler ikke julehygge, men dog en form for håb og en smule lys for enden af højtids-tunnelen.
Julen er hjerternes fest. Nå ja… og mismodets. Tristessens. Den ulykkelige kærligheds. Og paranoiaens. I hvert fald hvis man skal tro fortællingerne i denne samling, der ganske vist foregår ved juletid, men som dog ikke nødvendigvis emmer af hjemlig hygge og honninghjerter. Her er mere på spil, og det betyder, at fortællingerne bestemt også har deres berettigelse resten af året. Hvis man hører til dem, der har brug for at punktere den romantiske forestilling om julen, er der ammunition at hente her.
Det er et flot line-up af aktuelle danske forfattere, der har bidraget med hver deres julefortælling i bogen her. Og det var sådant set også derfor, jeg fattede interesse i første omgang, da tre af mine idoler (stort ord – men æres den, som æres bør) Mathilde Walter Clark, Michael Enggaard og Eva Tind har en finger med i spillet. Ydermere har jeg også en sproglig svaghed for Morten Sabroe, og endelig var jeg nysgerrig på, hvad Adam Price mon kunne hoste op med i denne sammenhæng. Med andre ord: Der er namedropping for alle pengene på bogens forside, hvor bl.a. også navne som Leonora Christina Skov og Iben Mondrup springer i øjnene.
Indeni bogen gemmer sig så ti velskrevne og ret forskellige fortællinger, som dog alle har noget særdeles urovækkende over sig – fra det decideret ubehagelige i fx Johanne Billes ’En lille julenisse’ til den mere hyggelige-uhygge i Adam Prices ’De røde lejesvende’.
Hver af de ti forfattere er, så vidt jeg kan dømme, tro mod dét, vi kender dem for. Fx knytter Leonora Christina Skovs fortælling sig helt tæt til den stemning og de temaer, hun har foldet ud i ’Den der lever stille’ og ’Hvis vi ikke taler om det’, så fans af disse bøger vil elske denne julehistorie, hvor hun skal holde jul hos sin tante og onkel, og hvor hendes forældre også kommer. Det kan kun blive smertefuldt.
Er man mere til Morten Sabroes fanden-i-voldske rapkæftethed lever også hans fortælling ’Et juleeventyr’ helt op til forventningerne. Her blive en garvet journalist udfordret af det alkoholiserede brushoved Nick Fletcher, som dog viser sig at skrive som en gud. Også altid velkomponerende Lone Hørslev får tryllet en smådeprimerende juletur til Dragør om til et sandt drama, der måske ender med et spinkelt håb.
Og her har vi fat i noget, som kan bløde en lille smule op på alt det ulykkelige: I flere tilfælde aner man nemlig, at der muligvis er en lille smule lys for enden af højtidstunnelen. Dermed bliver bogen alligevel lidt mere julet, end først antaget. For hvis julen ikke nødvendigvis er hjerternes fest, så er den vel håbets?! Håbet om tilgivelse, om (jule)fred og om bedre tider i det hele taget.
Ti vellykkede, urovækkende julefortællinger varsler ikke julehygge, men dog en form for håb og en smule lys for enden af højtids-tunnelen.
Julen er hjerternes fest. Nå ja… og mismodets. Tristessens. Den ulykkelige kærligheds. Og paranoiaens. I hvert fald hvis man skal tro fortællingerne i denne samling, der ganske vist foregår ved juletid, men som dog ikke nødvendigvis emmer af hjemlig hygge og honninghjerter. Her er mere på spil, og det betyder, at fortællingerne bestemt også har deres berettigelse resten af året. Hvis man hører til dem, der har brug for at punktere den romantiske forestilling om julen, er der ammunition at hente her.
Det er et flot line-up af aktuelle danske forfattere, der har bidraget med hver deres julefortælling i bogen her. Og det var sådant set også derfor, jeg fattede interesse i første omgang, da tre af mine idoler (stort ord – men æres den, som æres bør) Mathilde Walter Clark, Michael Enggaard og Eva Tind har en finger med i spillet. Ydermere har jeg også en sproglig svaghed for Morten Sabroe, og endelig var jeg nysgerrig på, hvad Adam Price mon kunne hoste op med i denne sammenhæng. Med andre ord: Der er namedropping for alle pengene på bogens forside, hvor bl.a. også navne som Leonora Christina Skov og Iben Mondrup springer i øjnene.
Indeni bogen gemmer sig så ti velskrevne og ret forskellige fortællinger, som dog alle har noget særdeles urovækkende over sig – fra det decideret ubehagelige i fx Johanne Billes ’En lille julenisse’ til den mere hyggelige-uhygge i Adam Prices ’De røde lejesvende’.
Hver af de ti forfattere er, så vidt jeg kan dømme, tro mod dét, vi kender dem for. Fx knytter Leonora Christina Skovs fortælling sig helt tæt til den stemning og de temaer, hun har foldet ud i ’Den der lever stille’ og ’Hvis vi ikke taler om det’, så fans af disse bøger vil elske denne julehistorie, hvor hun skal holde jul hos sin tante og onkel, og hvor hendes forældre også kommer. Det kan kun blive smertefuldt.
Er man mere til Morten Sabroes fanden-i-voldske rapkæftethed lever også hans fortælling ’Et juleeventyr’ helt op til forventningerne. Her blive en garvet journalist udfordret af det alkoholiserede brushoved Nick Fletcher, som dog viser sig at skrive som en gud. Også altid velkomponerende Lone Hørslev får tryllet en smådeprimerende juletur til Dragør om til et sandt drama, der måske ender med et spinkelt håb.
Og her har vi fat i noget, som kan bløde en lille smule op på alt det ulykkelige: I flere tilfælde aner man nemlig, at der muligvis er en lille smule lys for enden af højtidstunnelen. Dermed bliver bogen alligevel lidt mere julet, end først antaget. For hvis julen ikke nødvendigvis er hjerternes fest, så er den vel håbets?! Håbet om tilgivelse, om (jule)fred og om bedre tider i det hele taget.
Kommentarer