Jonny Nekrotic af Emil Blichfeldt

Humor og splatter-gys for fuld udblæsning. Jonny Nekrotic er tidens sejeste, og måske mest overfladiske, zombiejæger.

”Jonny hadede bare at snige sig af sted. Det var langt under hans værdighed. Han var en stjerne, og stjerner sniger sig ikke rundt. ” Jonny er lidt af et overfladisk fjog. Faktisk er det en af de ting, der gør serien om Jonny til underholdende læsning selv for gamle, grå bibliotekarer som mig selv. Det tilfører en vis mængde humor, men giver også mulighed for både en lidt anden type zombie-historie og en seriøs masse action krydret med lidt karakterudvikling.

Jonny Nekrotic-bøgerne er splatter-gys for fuld udblæsning. Zombieapokalypsen er allerede i fuld gang, da bøgeren starter, og der går ikke mere end to sider, før Jonny har fået sit bedste jakkesæt ødelagt og er blevet spist af en zombie for første gang. Heldigvis viser det sig, at Jonny ikke kun er immun overfor zombievirussen, men også heler forbavsende hurtigt. Det er et træk, han deler med to andre tidligere forsøgspersoner, hvilket er omdrejningspunktet i historien. For mens Jonny egentlig helst bare vil være i fred, så jages han af skumle forskere og gale militærfolk.

Jonny er ikke alene, han får hjælp af først teenageren Danny, sejtrækkeren Derek og den mystiske, motorcykelkørende femme fatale Fenriz, der er enhver frisk drengs drømmekvinde. Og Jonny har brug for al den hjælp han kan få. For mens verden går under helt af sig selv, så skynder Jonny ufrivilligt på processen, da hans blod synes at forvandle folk til endnu værre monstre end zombier. Hans slæng er dog heller ikke det mest pålidelige.

Bøgerne er underholdende, farverige og politisk ukorrekte. Trilogien om Jonny, forfatteren åbner en lille kattelem for yderligere historier om Jonny og hans bande af afsporede zombie- og monsterjægere, er guf for enhver rask pode fra 12-13 år og op. Der er fart på, og Peter Snejbjergs flotte illustrationer underbygger handlingen på bedste vis.