Anmeldelse
Jizz af Mette Jensen Hayles
Barsk beretning om den altødelæggende kærlighed og lægen Louis’ totale nedtur med sprut og sidespring. Desværre er historien, hvor hjerteskærende den end måtte være, holdt ud i strakt arm.
Romandebutant Mette Jensen Hayles har givet sin roman undertitlen ’en roman om at elske’. Og det er vist ikke for meget sagt, at den undertitel kunne pryde ikke så få romaner hele vejen op gennem litteraturhistorien til i dag. Men når Hayles alligevel vælger så specifikt at understrege bogens tema, får man nok på fornemmelsen, at her må være seriøse kærlighedskræfter på spil. Det er der også – men de er i sidste ende af den udslettende, destruktive og altødelæggende art. For Louis, som hovedpersonen hedder, er yderst lidenskabelig, når det kommer til både fysisk og følelsesmæssig kærlighed, men også yderst svag, når det komme til det samme. Ydermere nærer han en afgrundsdyb kærlighed til alkohol, og dén overdøver alt for ofte den kærlighed, han har til mennesker omkring sig.
Da læseren møder Louis første gang, er han i færd med at stifte familie med sin smukke kone, Carmen. Projektet lykkes, og de får datteren Billie. Efter nogle år bliver Carmen gravid igen, og de venter denne gang en søn. Men på trods af, at Louis elsker sin familie – og det tvivler man ikke et sekund på – er han alligevel forfalden til både sprut og sidespring. Én af disse seksuelle eskapader resulterer i en reel forelskelse i kvinden Pernille. Og herfra er der kun én vej, og det er ned!
Personligt er jeg for længst kommet over den der med, at en mand pr. definition er et dumt svin, hvis han forlader kone og børn til fordel for en anden kvinde. For det første er det vel ikke umuligt at nære kærlighed til mere end én, og for det andet er kærligheden en så stærk og lammende kraft, at et simpelt menneske ikke kan stille meget op, hvis den først har holdt sit indtog. Sund fornuft, ansvar, samvittighed, værdighed… glem det! Alligevel fremstår Louis ikke som en videre sympatisk figur, og det pæneste, man kan finde på at sige om ham, er nok nærmest, at han er en stakkel – et offer for sine lidenskaber, for sin kærlighed.
Det er en kærlighedshistorie af de barske, og her er nedtur for alle pengene, vold mod sagesløse, sex af grænseoverskridende karakter, angstanfald og delirium. Og det kunne have været en knytnæve i maven eller en kniv i hjertet (som i øvrigt er det motiv, der pryder forsiden) – ja, havde det dog bare været det. For jeg er normalt ret begejstret for temaet ’en mand og hans deroute’, og jeg havde en forventning om, at dette kunne være noget, der mindede om en nutidig version af Tom Kristensens Hærværk. Men desværre er Jizz for mig at se ikke en roman, der skriver sig ind i historien. Persongalleriet er reelt nok, og jeg tror langt hen ad vejen på dem, men alligevel er historien, hvor hjerteskærende den end måtte være, holdt ud i strakt arm.
Originally published by Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden.
Barsk beretning om den altødelæggende kærlighed og lægen Louis’ totale nedtur med sprut og sidespring. Desværre er historien, hvor hjerteskærende den end måtte være, holdt ud i strakt arm.
Romandebutant Mette Jensen Hayles har givet sin roman undertitlen ’en roman om at elske’. Og det er vist ikke for meget sagt, at den undertitel kunne pryde ikke så få romaner hele vejen op gennem litteraturhistorien til i dag. Men når Hayles alligevel vælger så specifikt at understrege bogens tema, får man nok på fornemmelsen, at her må være seriøse kærlighedskræfter på spil. Det er der også – men de er i sidste ende af den udslettende, destruktive og altødelæggende art. For Louis, som hovedpersonen hedder, er yderst lidenskabelig, når det kommer til både fysisk og følelsesmæssig kærlighed, men også yderst svag, når det komme til det samme. Ydermere nærer han en afgrundsdyb kærlighed til alkohol, og dén overdøver alt for ofte den kærlighed, han har til mennesker omkring sig.
Da læseren møder Louis første gang, er han i færd med at stifte familie med sin smukke kone, Carmen. Projektet lykkes, og de får datteren Billie. Efter nogle år bliver Carmen gravid igen, og de venter denne gang en søn. Men på trods af, at Louis elsker sin familie – og det tvivler man ikke et sekund på – er han alligevel forfalden til både sprut og sidespring. Én af disse seksuelle eskapader resulterer i en reel forelskelse i kvinden Pernille. Og herfra er der kun én vej, og det er ned!
Personligt er jeg for længst kommet over den der med, at en mand pr. definition er et dumt svin, hvis han forlader kone og børn til fordel for en anden kvinde. For det første er det vel ikke umuligt at nære kærlighed til mere end én, og for det andet er kærligheden en så stærk og lammende kraft, at et simpelt menneske ikke kan stille meget op, hvis den først har holdt sit indtog. Sund fornuft, ansvar, samvittighed, værdighed… glem det! Alligevel fremstår Louis ikke som en videre sympatisk figur, og det pæneste, man kan finde på at sige om ham, er nok nærmest, at han er en stakkel – et offer for sine lidenskaber, for sin kærlighed.
Det er en kærlighedshistorie af de barske, og her er nedtur for alle pengene, vold mod sagesløse, sex af grænseoverskridende karakter, angstanfald og delirium. Og det kunne have været en knytnæve i maven eller en kniv i hjertet (som i øvrigt er det motiv, der pryder forsiden) – ja, havde det dog bare været det. For jeg er normalt ret begejstret for temaet ’en mand og hans deroute’, og jeg havde en forventning om, at dette kunne være noget, der mindede om en nutidig version af Tom Kristensens Hærværk. Men desværre er Jizz for mig at se ikke en roman, der skriver sig ind i historien. Persongalleriet er reelt nok, og jeg tror langt hen ad vejen på dem, men alligevel er historien, hvor hjerteskærende den end måtte være, holdt ud i strakt arm.
Originally published by Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden.
Kommentarer