Anmeldelse
Jin Ping Mei - i vers og prosa : 3. bog
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
I den erotiske og særdeles dramatiske historie får man indblik i den kvindelige seksualdrift, hvilket ikke var noget, der tidligere var set i kinesiske litteratur.
Det litterære værk ’Jin Ping Mei’ menes at være skrevet i 1500-tallet, af hvem ved man ikke, men man gætter på, at handlingen har udspillet sig nogle hundrede år tidligere. Det er det kinesiske modstykke til den russiske roman Lolita, italienske Dekameron eller engelske Fanny Hill.
Af frygt for at værket skulle påvirke kinesernes moral, blev det siden Qing-dynastiets magtovertagelse fra midten af 1600-tallet forbudt i Kina. Det var ikke kun den erotiske læsning, man mente var skadelig. Værket indeholder også elementer, der forholder sig kritisk til tidens politiske korruption, og dette ønskede Qing-dynastiet heller ikke, at folket skulle påvirkes af. Heller ikke i dag er romanerne ’Jin Ping Mei’ tilgængelig i Kina.
Hovedpersonen er apoteker, Ximen Qing, Kinas svar på Don Juan. Titelnavnene Jin, Ping og Mei er navnene på tre kvinder. Ping betyder vase, Mei betyder blomme, og Jin betyder guld. Alle tre navne med dobbeltbetydning, der refererer til dele af den kvindelige seksualitet. Der er gået en masse hændelser forud for handlingen i disse to bind bind.
Ganske kort starter alting med fortællingen om en mand, der besejrer en tiger. I bind seks bliver livet i Ximen Qings familie præget af triste hændelser, som oftest forgår sammen med festligheder. Der er masser af jalousi, vrede og sygdom, samtidig med at døden banker på. I syvende bind oplever Ximen Qing et dødsfald, fra en der står ham meget nær, og det er nær ved, at ødelægge ham. Han kan heldigvis trøste sig med nye kvinder og holder sig ikke tilbage for at deltage i officielle ceremonier i håb om forfremmelse. Man følger Ximen Qings familie med alle hans hustruer, andre kvinder, hans politiske liv og utrættelige kamp for at stige i graderne, også selvom han ofte må ty til erotiske eskapader for at nå sine mål. Der er ingen tvivl om, at værket udgør en kulturarv. Men det er samtidigt også en fortælling med masser af erotik, druk og bedrageri.
Bøgerne er ikke præget af en masse handling, udover alle Ximen Qings mange eskapader, men man følger ham og hans familie på godt og ondt og får samtidig et indblik i Kinas politiske og økonomiske tilstand i værkets samtid. Værket blev første gang udgivet i 1617 og var på næsten 3000 sider. Illustrationerne, der knytter sig til bøgerne, stammer ikke fra den tidligste udgave fra 1617. Her i den danske udgave er illustrationerne fra et genoptryk af udgaven fra 1933.
Her er virkelig tale om boghåndværk. Hardbackbøger i hvid silke, med sort bånd, som man kan benytte som bogmærke. Utroligt smukke bøger, som desuden tilbyder en anderledes læseoplevelse. En form for psykologisk realisme, og modsat anden kinesisk litteratur adskiller bøgerne sig ved ikke at handle om helte, men i stedet om det nære liv med kvinderne som hovedpersoner.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
I den erotiske og særdeles dramatiske historie får man indblik i den kvindelige seksualdrift, hvilket ikke var noget, der tidligere var set i kinesiske litteratur.
Det litterære værk ’Jin Ping Mei’ menes at være skrevet i 1500-tallet, af hvem ved man ikke, men man gætter på, at handlingen har udspillet sig nogle hundrede år tidligere. Det er det kinesiske modstykke til den russiske roman Lolita, italienske Dekameron eller engelske Fanny Hill.
Af frygt for at værket skulle påvirke kinesernes moral, blev det siden Qing-dynastiets magtovertagelse fra midten af 1600-tallet forbudt i Kina. Det var ikke kun den erotiske læsning, man mente var skadelig. Værket indeholder også elementer, der forholder sig kritisk til tidens politiske korruption, og dette ønskede Qing-dynastiet heller ikke, at folket skulle påvirkes af. Heller ikke i dag er romanerne ’Jin Ping Mei’ tilgængelig i Kina.
Hovedpersonen er apoteker, Ximen Qing, Kinas svar på Don Juan. Titelnavnene Jin, Ping og Mei er navnene på tre kvinder. Ping betyder vase, Mei betyder blomme, og Jin betyder guld. Alle tre navne med dobbeltbetydning, der refererer til dele af den kvindelige seksualitet. Der er gået en masse hændelser forud for handlingen i disse to bind bind.
Ganske kort starter alting med fortællingen om en mand, der besejrer en tiger. I bind seks bliver livet i Ximen Qings familie præget af triste hændelser, som oftest forgår sammen med festligheder. Der er masser af jalousi, vrede og sygdom, samtidig med at døden banker på. I syvende bind oplever Ximen Qing et dødsfald, fra en der står ham meget nær, og det er nær ved, at ødelægge ham. Han kan heldigvis trøste sig med nye kvinder og holder sig ikke tilbage for at deltage i officielle ceremonier i håb om forfremmelse. Man følger Ximen Qings familie med alle hans hustruer, andre kvinder, hans politiske liv og utrættelige kamp for at stige i graderne, også selvom han ofte må ty til erotiske eskapader for at nå sine mål. Der er ingen tvivl om, at værket udgør en kulturarv. Men det er samtidigt også en fortælling med masser af erotik, druk og bedrageri.
Bøgerne er ikke præget af en masse handling, udover alle Ximen Qings mange eskapader, men man følger ham og hans familie på godt og ondt og får samtidig et indblik i Kinas politiske og økonomiske tilstand i værkets samtid. Værket blev første gang udgivet i 1617 og var på næsten 3000 sider. Illustrationerne, der knytter sig til bøgerne, stammer ikke fra den tidligste udgave fra 1617. Her i den danske udgave er illustrationerne fra et genoptryk af udgaven fra 1933.
Her er virkelig tale om boghåndværk. Hardbackbøger i hvid silke, med sort bånd, som man kan benytte som bogmærke. Utroligt smukke bøger, som desuden tilbyder en anderledes læseoplevelse. En form for psykologisk realisme, og modsat anden kinesisk litteratur adskiller bøgerne sig ved ikke at handle om helte, men i stedet om det nære liv med kvinderne som hovedpersoner.
Kommentarer