Anmeldelse
Jeg tog ned til bror af Karin Smirnoff
- Log ind for at skrive kommentarer
Barsk og voldsom debut om en dysfunktionel families liv i Nordsverige, fortalt med ømhed og humor. Første del af trilogi og en af årets helt store læseoplevelser.
Jana er midt i 30’erne, da hun beslutter sig for at vende tilbage til sin fødeby Smålånger i Nordsverige. Egentlig er det for at redde sin tvillingebror fra at drikke sig ihjel, men da hun starter med at gøre barndomshjemmet rent, tænker hun: ”Jeg skulle vaske min brors angst væk nøjagtig som jeg vasker min egen væk. Det var som at spille tetris. Brikkerne faldt på plads og gennede forsøg på andre tanker væk.” Samtidig med at hun vasker gammelt skidt væk, dukker mange fortrængte minder frem til overfladen.
Inden Jana når frem til Bror, farer hun vild i snestormen, og hun bliver taget med hjem til John, som hun indleder et meget stormfuldt forhold til. Han er maler, og hans malerier rummer mange af historierne om Jana. Som ung var Jana god til at lave lerfigurer –Fyldebøttekompagniet – og i dem har hun fastholdt nogle af barndommens personer.
Lidt efter lidt får vi små bidder og oplysninger om af Brors og Janas barndom, som har været fyldt med tæsk, mishandling og ydmygelser fra forældrene, som de kalder modren og fadren, ”men han blev nu sjældent omtalt”. Jana er på jagt efter en urfugl, og da hun tænker tilbage på, hvordan hendes far havde lært hende at gå på jagt, tænker hun: ”jeg skulle have skudt det svin i stedet for at stikke ham med en høtyv.”
Jana beslutter sig for at blive, selv om hun mærker, at der bliver snakket om hende og om Bror, som er mistænkt for at have begået mord, og hun får at vide, at John skal hun passe på, han er meget ustabil. Hun får arbejde i hjemmeplejen. Jo mere hun bliver involveret i byens liv igen, og jo mere kontakt hun får, jo mere dukker der frem, og det er virkelig hændelser, der gør ondt. Men alt er ikke bare negativt, så jeg tror – og håber – at noget godt venter Jana, Bror og John. Karin Smirnoff har fortalt, at bogen er første del at en trilogi. Andet bind bind, 'Jag for upp til mor', er udkommet på svensk i 2019, og den skulle udkomme på dansk i 2021.
Karin Smirnoffs debut er virkelig overraskende og fantastisk fuldendt med dens helt specielle skrivemåde. Den består af korte sætninger, mange opremsninger, ingen kommaer og mange ord skrives i ét (bedstførdatoerne). Undertiden blev jeg nødt til at vende tilbage til det, jeg lige havde læst, for at være sikker på, at jeg havde fået det hele med.
'Jeg tog ned til bror' er oplagt til læsekredse, da der er meget at snakke om: barndom, tvillinger, landsbyliv, religion, fortielser, vold og tilgivelse for blot at give nogle stikord.
- Log ind for at skrive kommentarer
Barsk og voldsom debut om en dysfunktionel families liv i Nordsverige, fortalt med ømhed og humor. Første del af trilogi og en af årets helt store læseoplevelser.
Jana er midt i 30’erne, da hun beslutter sig for at vende tilbage til sin fødeby Smålånger i Nordsverige. Egentlig er det for at redde sin tvillingebror fra at drikke sig ihjel, men da hun starter med at gøre barndomshjemmet rent, tænker hun: ”Jeg skulle vaske min brors angst væk nøjagtig som jeg vasker min egen væk. Det var som at spille tetris. Brikkerne faldt på plads og gennede forsøg på andre tanker væk.” Samtidig med at hun vasker gammelt skidt væk, dukker mange fortrængte minder frem til overfladen.
Inden Jana når frem til Bror, farer hun vild i snestormen, og hun bliver taget med hjem til John, som hun indleder et meget stormfuldt forhold til. Han er maler, og hans malerier rummer mange af historierne om Jana. Som ung var Jana god til at lave lerfigurer –Fyldebøttekompagniet – og i dem har hun fastholdt nogle af barndommens personer.
Lidt efter lidt får vi små bidder og oplysninger om af Brors og Janas barndom, som har været fyldt med tæsk, mishandling og ydmygelser fra forældrene, som de kalder modren og fadren, ”men han blev nu sjældent omtalt”. Jana er på jagt efter en urfugl, og da hun tænker tilbage på, hvordan hendes far havde lært hende at gå på jagt, tænker hun: ”jeg skulle have skudt det svin i stedet for at stikke ham med en høtyv.”
Jana beslutter sig for at blive, selv om hun mærker, at der bliver snakket om hende og om Bror, som er mistænkt for at have begået mord, og hun får at vide, at John skal hun passe på, han er meget ustabil. Hun får arbejde i hjemmeplejen. Jo mere hun bliver involveret i byens liv igen, og jo mere kontakt hun får, jo mere dukker der frem, og det er virkelig hændelser, der gør ondt. Men alt er ikke bare negativt, så jeg tror – og håber – at noget godt venter Jana, Bror og John. Karin Smirnoff har fortalt, at bogen er første del at en trilogi. Andet bind bind, 'Jag for upp til mor', er udkommet på svensk i 2019, og den skulle udkomme på dansk i 2021.
Karin Smirnoffs debut er virkelig overraskende og fantastisk fuldendt med dens helt specielle skrivemåde. Den består af korte sætninger, mange opremsninger, ingen kommaer og mange ord skrives i ét (bedstførdatoerne). Undertiden blev jeg nødt til at vende tilbage til det, jeg lige havde læst, for at være sikker på, at jeg havde fået det hele med.
'Jeg tog ned til bror' er oplagt til læsekredse, da der er meget at snakke om: barndom, tvillinger, landsbyliv, religion, fortielser, vold og tilgivelse for blot at give nogle stikord.
Kommentarer