Anmeldelse
Jeg nægter at tænke af Lotta Elstad
- Log ind for at skrive kommentarer
Hedda på 33 er gravid og vil have en abort, men regeringen har indført betænkningstid. Hedda nægter at tænke - det er der kommet en pragtfuld roman ud af med humor og bid.
Norske Lotta Elstad har skrevet en humoristisk og usentimental roman om at være ung kvinde i Norge. Hedda er 33 år og uddannet humanist og har i en årrække ernæret sig ved tidsbegrænsede freelance og projektopgaver. Hun tilhører det såkaldte prekariat, mennesker der befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet, uden udsigt til en fast stilling, stabil indtægt og pension. Hun bor i en lille ussel fremlejet lejlighed og er kæreste med Lukas. Eller det tror hun i hvert fald, men pludselig er hun dumpet både af ham og sin redaktør.
For at undgå frit fald ned i det store sorte hul køber hun en flybillet til Athen. Helt derned når hun dog ikke, men hun møder derimod en fyr i Berlin, nemlig den overfertile Milo. Og så går det ellers over stok og sten.
Da hun atter er hjemme i Norge er hun gravid – med Milo? Desværre for Hedda har staten lige indført en tre dages tænkepause, inden man kan anmode om abort. Men Hedda vil ikke tænke, hun nægter, hun føler sig begrænset og manipuleret, og det gør hende vred. Hedda mener at have retten til at bestemme over sit eget liv og over, hvorvidt hun ønsker at være enlig mor eller ej. Og oven i det hele dukker Milo pludselig op i Oslo.
'Jeg nægter at tænke' er en blanding af eftertænksomhed, feminisme, oceaner af god humor og den for tiden så populære vrede. Romanen er slagfærdig, morsom og begavet, og den behandler unge kvinders liv anno 2018 og er samtidig meget troværdig.
Romanen minder mig meget om de to danske forfattere Stine Pilgaard og Kristina Nya Glaffey, der også bruger samfundssatire og populærkultur til deres lige på kornet karakteristikker af livet her og nu som ung kvinde. Også irske Sally Rooney er en af de nyere unge kvinder, Elstad minder om.
Jeg kan i den grad anbefale denne skønne roman.

Kommentarer