Farverig og eksotisk krimi, der skal læses af helt andre grunde end mord og magtkampe!
"Janitshartræet" kan anbefales til alle, der har ventet på en historisk "femikrimi", hvis hovedperson er en muslimsk eunuk! Det er nemlig den første krimi i en planlagt serie om eunukken Yashim, der er efterretningsofficer i sultanens osmanniske hær, og som privat har sine egne problemer at slås med. Det største problem er ikke svært at gætte!
Den 16. juni 1826 blev sultanens janitsharkorps på brutal vis fordrevet fra Istanbul, efter at janitsharerne i årevis havde hærget byens gader med bål og brand. Alle var efterfølgende enige om, at man havde set det sidste til dem. Bogens scene sættes efterfølgende i 1836, ti dage før at sultanen har planlagt at proklamere en reformation af det osmanniske rige. En morgen kaldes Yashim til Topkapi, sultanens palads, fordi en ung haremspige er blevet myrdet. Ud over mordet på pigen beder seraskieren, som er kommandant for byens Nye Garde, også Yashim om at efterforske fire soldaters mystiske forsvinden. Den ene er fundet bagbundet og død på bunden af en kæmpemæssig blikgryde.
Yashims efterforskning omfatter hele byen. Både slumkvartererne og byens ambassader. Han udnytter sine kontakter, men får også hjælp fra uventet kant. Tiden løber, mens han gør alt for at opklare især den sidste mordgåde, sådan at han om muligt kan rede de tre soldater, som endnu ikke er fundet.
"Janitshartræet" er en flot, beskrivende bog, der fik mig hensat til 1830’ernes Istanbul - den gav mig et indblik i såvel de riges som de fattiges verden. Når jeg lukkede øjnene kunne jeg se gaderne for mig med al deres pragt, men også slum. Jeg kunne lugte spildevandet i garverierne, og jeg kunne se sultanens palads skinne. Det er tydeligt, at Jason Goodwin kender Istanbuls historie og at han brænder for at fortælle den, hvilket både er krimiens styrke, men også svaghed. Plottet mangler energi og fik mig aldrig til at bide negle.
Trods plottet er der ingen tvivl om, at jeg også skal læse den næste krimi om eunukken Yashim. Fortællestilen fanger fra første side og Jason Goodwins malende beskrivelser får billeder og lugte til at myldre i mit hoved. Han er god til at beskrive det ukendte.
Oversat af Mogens Wenzel Andreasen. Cicero, 2007. 252
Kommentarer