Anmeldelse
Jacob de Zoets tusind efterår af David Mitchell
- Log ind for at skrive kommentarer
Mitchell brød igennem med Skyatlas og imponerer på ny med Jacob de Zoets tusind efterår. Denne gang med en fremragende, kulørt og medrivende historisk fortælling fra Japan i begyndelsen af det 19. århundrede.
I 1799 ankommer den unge hollandske embedsmand Jacob de Zoet til den menneskeskabte lille ø Dejima, som ligger lige ud for byen Nagasakis havn. Dejima er ejet af Det Hollandske Østindiske Kompagni og fungerer som det eneste bindeled mellem det lukkede Japan og vesten. I denne heksekedel af handlende, svindlere, tolke og japanske embedsmænd skal den unge naive Jacob i løbet af fem år forsøge at skabe sig en formue, så han kan gøre sig fortjent til at blive gift med sin velhavende forlovede hjemme i Holland.
Jacobs oprindelige plan går dog i vasken, da han møder den lokale jordemoder, Orito Aibagawa, som han forelsker sig hovedkulds i. Deres forhold synes dog dødsdømt på forhånd af en lang række strikse regler og love, blandt andet er det forbudt for de almindelige ”hvide” at sætte fod på japansk jord, og Orito har kun fået lov til at studere medicin hos Dejimas læge, fordi hun reddede magistratens førstefødte søn ved fødslen. Da Oritos far dør, bliver hun oven i købet solgt til en hemmelig klosterorden ledet af den onde abbed Enomoto, og Jacob må nu trække på alle sine ressourcer for at redde hende. Han allierer sig med en af de lokale tolke, Ogawa, som selv er forelsket i Orito, og Ogawa iværksætter en storstilet redningsaktion.
David Mitchell er ikke nogen nem forfatter at læse, og selvom denne nye bog er noget mere regelret i sin historiske handling og tilgang, er man som læser alligevel nødt til at sætte tempoet ned og holde tungen lige i munden. Udover de mange personer og steder med besværlige navne skifter fortællingen nemlig hele tiden mellem de forskellige involverede, og som om det ikke var nok, ledsages hovedhistorien af en lang række små sidehistorier.
Dette giver et lidt gammeldags, meget litterært udgangspunkt, men ikke desto mindre får den tålmodige læser en farvestrålende og velskrevet fortælling med samuraier, konkubiner, japanske skikke og tankegange, buddhisme, klostre og hemmelige selskaber, og det er fra første til sidste side elementært spændende af følge den unge Jacob på hans færd gennem handelsliv, politik og kærlighed.
Bogen er som nævnt utrolig velskrevet, virker særdeles godt dokumenteret, og beskrivelsen det japanske samfund og alle de særegne skikke og æresbegreber er uhyre spændende. Det historiske Japan har altid fascineret mange, og denne roman føjer sig på ypperligste vis til romaner med lignende indhold som for eksempel James Clavells Shogun. Den spændende historie har bred appel til både mænd og kvinder, og jeg kan varmt anbefale romanen.
- Log ind for at skrive kommentarer
Mitchell brød igennem med Skyatlas og imponerer på ny med Jacob de Zoets tusind efterår. Denne gang med en fremragende, kulørt og medrivende historisk fortælling fra Japan i begyndelsen af det 19. århundrede.
I 1799 ankommer den unge hollandske embedsmand Jacob de Zoet til den menneskeskabte lille ø Dejima, som ligger lige ud for byen Nagasakis havn. Dejima er ejet af Det Hollandske Østindiske Kompagni og fungerer som det eneste bindeled mellem det lukkede Japan og vesten. I denne heksekedel af handlende, svindlere, tolke og japanske embedsmænd skal den unge naive Jacob i løbet af fem år forsøge at skabe sig en formue, så han kan gøre sig fortjent til at blive gift med sin velhavende forlovede hjemme i Holland.
Jacobs oprindelige plan går dog i vasken, da han møder den lokale jordemoder, Orito Aibagawa, som han forelsker sig hovedkulds i. Deres forhold synes dog dødsdømt på forhånd af en lang række strikse regler og love, blandt andet er det forbudt for de almindelige ”hvide” at sætte fod på japansk jord, og Orito har kun fået lov til at studere medicin hos Dejimas læge, fordi hun reddede magistratens førstefødte søn ved fødslen. Da Oritos far dør, bliver hun oven i købet solgt til en hemmelig klosterorden ledet af den onde abbed Enomoto, og Jacob må nu trække på alle sine ressourcer for at redde hende. Han allierer sig med en af de lokale tolke, Ogawa, som selv er forelsket i Orito, og Ogawa iværksætter en storstilet redningsaktion.
David Mitchell er ikke nogen nem forfatter at læse, og selvom denne nye bog er noget mere regelret i sin historiske handling og tilgang, er man som læser alligevel nødt til at sætte tempoet ned og holde tungen lige i munden. Udover de mange personer og steder med besværlige navne skifter fortællingen nemlig hele tiden mellem de forskellige involverede, og som om det ikke var nok, ledsages hovedhistorien af en lang række små sidehistorier.
Dette giver et lidt gammeldags, meget litterært udgangspunkt, men ikke desto mindre får den tålmodige læser en farvestrålende og velskrevet fortælling med samuraier, konkubiner, japanske skikke og tankegange, buddhisme, klostre og hemmelige selskaber, og det er fra første til sidste side elementært spændende af følge den unge Jacob på hans færd gennem handelsliv, politik og kærlighed.
Bogen er som nævnt utrolig velskrevet, virker særdeles godt dokumenteret, og beskrivelsen det japanske samfund og alle de særegne skikke og æresbegreber er uhyre spændende. Det historiske Japan har altid fascineret mange, og denne roman føjer sig på ypperligste vis til romaner med lignende indhold som for eksempel James Clavells Shogun. Den spændende historie har bred appel til både mænd og kvinder, og jeg kan varmt anbefale romanen.
Kommentarer