Anmeldelse
Isabel Allende: Den uendelige plan
»Den uendelige plan« fik mig til at holde en længere pause fra Isabel Allende. Den dybere mening med romanen er svær at finde. Det er godt 350 tætskrevne sider sat med lille punktstørrelse – efter endt læsning er romanen glemt, selv om det har taget en masse tid at komme igennem den.
»Den uendelige plan« er en beretning om den amerikanske drøm, der ender som en fiasko. Vi følger Gregory Reeves fra den spæde barndom til langt op i voksenalderen, hvor han konstant er på flugt fra sig selv uden selv at vide det.
Hans far var lægprædikant og forsørgede sin familie ved at udbrede kendskabet til »Den uendelige plan«, en tro, han selv havde fundet på. Det hele fik en brat ende, da faren blev syg, og familien var nødt til at slå sig ned som fastboende i et latinamerikansk kvarter i Los Angeles. Her lærer han at slå fra sig og overleve. Han lærer overlevelseskunsten, men bliver også en enspænder.
Gregory Reeves sendes til Vietnam, vender levende tilbage fra helvedet og bliver stjerneadvokat, gifter sig, får børn, bliver skilt to gange og vender børnene ryggen. På veteranhospitalet på Hawaii satte han sig for at score kassen i sit liv. Det lykkes, men han ender alligevel med at stå tilbage som en afblanket mand.
Vi har altså her en udviklingsroman, der er en fortælling om at finde sig selv. Gregory Reeves’ historie handler om at udforske den amerikanske drøm. Fint nok. Men historien virker bare ikke særlig overbevisende. Der er ingen kerne at finde ind til, kun letkøbte udredninger og iscenesættelser af mennesker, der aldrig kommer til at fremstå som virkelige. Isabel Allende påstår, at alle drømme har en bagside, og sådan bliver skolens kønneste pige pludselig fed for at blive slank igen uden at have lagt sin livsstil synderligt meget om. En perfekt dansepartner ender med at blive en berømt designer. Og Gregory Reeves’ kone nummer to rejser for at blive en berømt fotomodel. Den amerikanske drøm trives altså alligevel i bedste velgående for mange af bifigurerne.
Romanen ender lykkeligt og er en moralsk fortælling. Men det skorter på gåder til læseren og substans. Typerne er taget ud af amerikansk film og populærkultur, så indholdet aldrig rigtig bliver dybt. Læsningen småkedede mig.
Isabel Allende: Den uendelige plan, 353 sider (Gyldendal).
»Den uendelige plan« fik mig til at holde en længere pause fra Isabel Allende. Den dybere mening med romanen er svær at finde. Det er godt 350 tætskrevne sider sat med lille punktstørrelse – efter endt læsning er romanen glemt, selv om det har taget en masse tid at komme igennem den.
»Den uendelige plan« er en beretning om den amerikanske drøm, der ender som en fiasko. Vi følger Gregory Reeves fra den spæde barndom til langt op i voksenalderen, hvor han konstant er på flugt fra sig selv uden selv at vide det.
Hans far var lægprædikant og forsørgede sin familie ved at udbrede kendskabet til »Den uendelige plan«, en tro, han selv havde fundet på. Det hele fik en brat ende, da faren blev syg, og familien var nødt til at slå sig ned som fastboende i et latinamerikansk kvarter i Los Angeles. Her lærer han at slå fra sig og overleve. Han lærer overlevelseskunsten, men bliver også en enspænder.
Gregory Reeves sendes til Vietnam, vender levende tilbage fra helvedet og bliver stjerneadvokat, gifter sig, får børn, bliver skilt to gange og vender børnene ryggen. På veteranhospitalet på Hawaii satte han sig for at score kassen i sit liv. Det lykkes, men han ender alligevel med at stå tilbage som en afblanket mand.
Vi har altså her en udviklingsroman, der er en fortælling om at finde sig selv. Gregory Reeves’ historie handler om at udforske den amerikanske drøm. Fint nok. Men historien virker bare ikke særlig overbevisende. Der er ingen kerne at finde ind til, kun letkøbte udredninger og iscenesættelser af mennesker, der aldrig kommer til at fremstå som virkelige. Isabel Allende påstår, at alle drømme har en bagside, og sådan bliver skolens kønneste pige pludselig fed for at blive slank igen uden at have lagt sin livsstil synderligt meget om. En perfekt dansepartner ender med at blive en berømt designer. Og Gregory Reeves’ kone nummer to rejser for at blive en berømt fotomodel. Den amerikanske drøm trives altså alligevel i bedste velgående for mange af bifigurerne.
Romanen ender lykkeligt og er en moralsk fortælling. Men det skorter på gåder til læseren og substans. Typerne er taget ud af amerikansk film og populærkultur, så indholdet aldrig rigtig bliver dybt. Læsningen småkedede mig.
Isabel Allende: Den uendelige plan, 353 sider (Gyldendal).
Kommentarer