Herlig rablende fortælling, der med passende selvironi og store doser af selvgjort gadeslang viser os Danmark anno 2010, i hvert fald i en dansk børnebog skrevet af den nuværende kirkeminister.
Den sjette bog i serien om nørrebrodrengen med de indiske rødder, Iqbal Farooq, er nærmest en roadmovie-krimi for børn. I Iqbal og den jyske forbandelse er Iqbal sammen med et noget ’broget’ selskab fra opgangen på Nørrebro kørt til Jylland. Når man hører lidt om, hvem selskabet består af, så har man næsten slået tonen i bogen an. Der er den smågnavne vicevært med de sønderjyske rødder, Wibrandt, superhippien Christian Visvander Arun Burundi Jacobsen og ’vennen’ Mohammed. Sammen med Iqbal er de kørt til Jylland i farens lig af en Mazda 626 for at finde og redde hans småsvindler af en onkel Rafig, der er havnet i klørene på en spooky fyr, der kalder sig Mørkets fyrste. Af kringelkroge og omveje ender Iqbal som ’storgudens kontakt på jorden’. Dette er bare nogle af de elementer, der er i bogen. I Iqbal og den jyske forbandelse kommer vi også forbi et par af de seværdigheder, som Jylland byder på, f.eks. har Jellingstenen og Himmelbjerget fået deres plads i historien.
Det er alt i alt en rablende fortælling, der med passende selvironi og store doser af selvgjort gadeslang og andre sproglige finurligheder viser os Danmark og danskerne, som vi ser ud i 2010’erne, i hvert fald i en dansk børnebog skrevet af den nuværende kirkeminister.
I de foregående bøger har Iqbal og hans venner også oplevet flere ’ægte danske ting’, som kronjuvelerne på Rosenborg, ’den danske jul’, ’klasseture til Bornholm’ (det har jeg i hvert fald været på i 7. klasse) og Den Lille Havfrue, som vi kan læse om i den syvende bog om Iqbal. Som bekendt er det vores kirkeminister Manu Sareen, der er ophavsmanden bag serien. I Iqbal og den jyske forbandelse har kirkeministeren selv en rolle (faktisk er der en tegning af ham som kirkeminister på side 198), han vil nemlig gerne afskaffe alle helligdage, og det får Mørkets fyrste og hans slæng til at gå til kamp.
Manu Sareen får igen peget på nogle væsentlige elementer af danskhed og ikke mindst mange forskellige måder at være dansk på, samtidigt er det en læseværdig bog, som habilt læsende børn på 9-12 år selv kan læse, men også voksne vil have glæde af at læse den op for små og store børn.
Kommentarer