Indre ø

Cecilie Lassen skriver med kærlighed til sproget og den gode fortælling om fortielsens forgreninger gennem generationer.

Ditte er freelancejournalist og bor på Østerbro med datteren Dora. Historien indledes, da hendes mormor Elly dør. Mormoren boede også på Østerbro, og under oprydningsarbejdet i lejligheden opdager Ditte, at hendes morfar Kai både var modstandsmand og kommunist. Da krigen sluttede, forlod han sin kone og sine to børn, Sonja og Jan, for at tage på besøg i DDR, men han vendte aldrig hjem, og ingen kender hans videre skæbne.

Ditte beslutter at forsøge at opklare mysteriet om sin forsvundne morfar, og hun har adskillige opklarende samtaler med sin mor og sin onkel i håb om at kunne kaste lys over deres fars forsvinden. Hendes research fører hende langt omkring, og hun finder ud af flere nye ting om både sin morfar, men også om sin mor, der altid har opdraget Ditte med omsorgsfuld distance. Måske er svarene alligevel ikke så overraskende som ved første øjekast, da først Ditte begynder at se nuancerne i sin familiehistorie.

Sonja husker tilbage på sin far som en lidt fraværende voksen, der kun i glimt viste sin kærlighed. Efter en episode, hvor Sonja vækker ham, og han springer op med en pistol mod hende, siger han efterfølgende undskyld og tager om hende, mens den rystende pistolhånd klapper hende på håret. ”Hans kærtegn er sjældne og dyre som muslingers perler, man må helt ned til bunden for at få. Først skal man lære at holde vejret. Han siger ikke mere, men hun ved, hvad hun behøver: Han vil aldrig slå sit eget barn ihjel.”

Cæcilie Lassen kalder store følelser frem med få ord. Da familien rydder op i lejligheden, falder et fotografi ud af et gammelt album. Man kan nærmest mærke fortabtheden i dette fotografi: ”To børn kigger op, pigen alvorligt, drengen med et lille smil. En rest indtørret lim er spor af den baggrund, nogen har revet dem bort fra, ud af en ramme, der var, deres egen historie. Børnene er blevet hjemløse. Ditte tager dem til sig.”

'Indre ø' er en medrivende og vemodig fortælling, der husker os på historien og livets mangfoldigt vævede tæppe. En lille gimmick er det vidunderlige postkort i bogen, der hører med til historien.