Anmeldelse
Imprimatur af Rita Monaldi og Francesco Sorti
- Log ind for at skrive kommentarer
Litterær, historisk konspirationsthriller, der med sin blanding af mysterier, gådefulde mord og storpolitik leder tankerne hen på romaner som 'Rosens navn'.
Romanen foregår i Rom i 1683, og bogens handling er udformet som værende de efterladte dagbogsnotater af lærlingen på kroen Locanda.
Det er perioden, hvor Solkongen, Ludvig den Fjortende residerer i Frankrig, hvor paven i Rom hedder Innocens XI, og hvor tyrkerne er tæt ved at rende hele Europa over ende. Mens det afgørende slag står for døren i Wien, udbryder der pest i Rom, og kroen pålægges karantæne. Kroens gæster, som bl.a. omfatter en fransk musiker, en italiensk forfatter, en spansk jesuit og kastratsangeren og spionen Atto Melani, er altså tvunget til at blive. Et mord og to mystiske sygdomstilfælde gør ikke isolationen mindre udholdelig, og det viser sig hurtigt, at stort set alle gæster bærer på egne hemmeligheder og dagsordener. Atto og lærlingen indleder deres egne undersøgelser af begivenhederne, og som trådene redes ud, afsløres en gruopvækkende sammenhæng mellem begivenhederne på kroen og kampen om Europas fremtid.
Romanen er komponeret således, at lærlingens dagbogsnotater knap 400 år senere i 2040 indgår i den katolske kirkes overvejelser om at kanonisere Innocens VI, og vel at mærke i negativ retning, idet Innocens fremstilles som dybt korrumperet.
Virkeligheden har så at sige overhalet bogens kontroversielle indhold. Da Imprematur udkom i Italien i 2002, røg den straks ind på bestsellerlisterne, og førsteoplaget blev revet væk. Helt uforståeligt er bogen aldrig senere blevet genoptrykt i Italien, og forklaringen skulle være, at bogens dokumenterede påstande er kommet på tværs af Vatikanets genovervejelser netop om helgenkåring af Innocens.
Sandt eller ej - historien har naturligvis været en særdeles god reklame for udbredelsen af bogen, og det interessante spørgsmål er naturligvis så, om bogen kan bære den megen omtale og debat.
Og svaret er et uforbeholdent ja. Det er en fremragende historisk roman, som er fyldt til randen med faktuelle oplysninger, maleriske beskrivelser og direkte spænding. Sproget er detaljerigt, litterært og nærmest svulstigt, og der er ingen tvivl om at forfatterparret fuldstændigt har styr på den indviklede handling. Måden, som romanen er konstrueret på, er brillant udtænkt, og dokumentationen virker fuldstændig autentisk.
Glædeligt nok venter der endnu to bind mere i serien: 'Secretum' og 'Veritas'.
- Log ind for at skrive kommentarer
Litterær, historisk konspirationsthriller, der med sin blanding af mysterier, gådefulde mord og storpolitik leder tankerne hen på romaner som 'Rosens navn'.
Romanen foregår i Rom i 1683, og bogens handling er udformet som værende de efterladte dagbogsnotater af lærlingen på kroen Locanda.
Det er perioden, hvor Solkongen, Ludvig den Fjortende residerer i Frankrig, hvor paven i Rom hedder Innocens XI, og hvor tyrkerne er tæt ved at rende hele Europa over ende. Mens det afgørende slag står for døren i Wien, udbryder der pest i Rom, og kroen pålægges karantæne. Kroens gæster, som bl.a. omfatter en fransk musiker, en italiensk forfatter, en spansk jesuit og kastratsangeren og spionen Atto Melani, er altså tvunget til at blive. Et mord og to mystiske sygdomstilfælde gør ikke isolationen mindre udholdelig, og det viser sig hurtigt, at stort set alle gæster bærer på egne hemmeligheder og dagsordener. Atto og lærlingen indleder deres egne undersøgelser af begivenhederne, og som trådene redes ud, afsløres en gruopvækkende sammenhæng mellem begivenhederne på kroen og kampen om Europas fremtid.
Romanen er komponeret således, at lærlingens dagbogsnotater knap 400 år senere i 2040 indgår i den katolske kirkes overvejelser om at kanonisere Innocens VI, og vel at mærke i negativ retning, idet Innocens fremstilles som dybt korrumperet.
Virkeligheden har så at sige overhalet bogens kontroversielle indhold. Da Imprematur udkom i Italien i 2002, røg den straks ind på bestsellerlisterne, og førsteoplaget blev revet væk. Helt uforståeligt er bogen aldrig senere blevet genoptrykt i Italien, og forklaringen skulle være, at bogens dokumenterede påstande er kommet på tværs af Vatikanets genovervejelser netop om helgenkåring af Innocens.
Sandt eller ej - historien har naturligvis været en særdeles god reklame for udbredelsen af bogen, og det interessante spørgsmål er naturligvis så, om bogen kan bære den megen omtale og debat.
Og svaret er et uforbeholdent ja. Det er en fremragende historisk roman, som er fyldt til randen med faktuelle oplysninger, maleriske beskrivelser og direkte spænding. Sproget er detaljerigt, litterært og nærmest svulstigt, og der er ingen tvivl om at forfatterparret fuldstændigt har styr på den indviklede handling. Måden, som romanen er konstrueret på, er brillant udtænkt, og dokumentationen virker fuldstændig autentisk.
Glædeligt nok venter der endnu to bind mere i serien: 'Secretum' og 'Veritas'.
Kommentarer