Anmeldelse
Imperium af Erling Nørkær Nielsen
En kort, intens og anderledes debutroman om et døgn i en helt almindelig ung mands liv.
En ung mand flytter fra Nordjylland med sin gymnasiekammerat, og de to flytter sammen i en lejlighed på Nørrebro, hvor de synker ned i storbylivets mange fristelser. De ryger joint, drikker guldøl og går til fester, alt i mens især vores hovedperson oplever en grænsesøgende tilstand inde i sig selv. Alting er som det plejer og alligevel i forandring. Kammeraten har haft den samme kæreste, Daniella, siden gymnasiet og har på mange måder et anderledes fundament i livet. Han har en retning, går på universitetet og har en fast kæreste og en struktur på sit liv, som hovedpersonen både hader, beundrer, frygter og misunder.
Romanens handling foregår hen over ét enkelt døgn i deres liv. Romanen lægger ud med hovedpersonen, jegets, tordnende tømmermænd efter en fest, som de to venner crasher. Derefter er de til vennen Marius mors begravelse og så tilbage til udgangspunktet; røg og guldøl.
Sproget følger hovedpersonens tilstand intenst og malende. Når de ryger joints, bliver sproget skiftevis langsommere og blødere, før det pludselig skifter over i nærmest psykedeliske indre monologer eller mørke diologer om livets meningsløshed. Sproget bralrer afsted, og selvom romanen kun er på omkring 150 sider, er det som om, der er ord nok til at fylde 400 sider. Der er smæk for skillingen, og når man tror, at nu ved man, hvor ’Imperium’ bevæger sig hen, så skifter den retning. Igen.
Romanen er forfatterens debut, og han er som bare 25-årig kommet godt og markant fra land. Er man til nyere dansk litteratur, som ikke er bange for at angribe hverken det normale eller det grimme, som eksempelvis Jonas Eika Rasmussen eller Kamilla Hega Holst, så er denne lille roman et godt bud på en anderledes og intens læseoplevelse.
Tag en dyb indånding og sæt i gang!
En kort, intens og anderledes debutroman om et døgn i en helt almindelig ung mands liv.
En ung mand flytter fra Nordjylland med sin gymnasiekammerat, og de to flytter sammen i en lejlighed på Nørrebro, hvor de synker ned i storbylivets mange fristelser. De ryger joint, drikker guldøl og går til fester, alt i mens især vores hovedperson oplever en grænsesøgende tilstand inde i sig selv. Alting er som det plejer og alligevel i forandring. Kammeraten har haft den samme kæreste, Daniella, siden gymnasiet og har på mange måder et anderledes fundament i livet. Han har en retning, går på universitetet og har en fast kæreste og en struktur på sit liv, som hovedpersonen både hader, beundrer, frygter og misunder.
Romanens handling foregår hen over ét enkelt døgn i deres liv. Romanen lægger ud med hovedpersonen, jegets, tordnende tømmermænd efter en fest, som de to venner crasher. Derefter er de til vennen Marius mors begravelse og så tilbage til udgangspunktet; røg og guldøl.
Sproget følger hovedpersonens tilstand intenst og malende. Når de ryger joints, bliver sproget skiftevis langsommere og blødere, før det pludselig skifter over i nærmest psykedeliske indre monologer eller mørke diologer om livets meningsløshed. Sproget bralrer afsted, og selvom romanen kun er på omkring 150 sider, er det som om, der er ord nok til at fylde 400 sider. Der er smæk for skillingen, og når man tror, at nu ved man, hvor ’Imperium’ bevæger sig hen, så skifter den retning. Igen.
Romanen er forfatterens debut, og han er som bare 25-årig kommet godt og markant fra land. Er man til nyere dansk litteratur, som ikke er bange for at angribe hverken det normale eller det grimme, som eksempelvis Jonas Eika Rasmussen eller Kamilla Hega Holst, så er denne lille roman et godt bud på en anderledes og intens læseoplevelse.
Tag en dyb indånding og sæt i gang!
Kommentarer