Anmeldelse
I Misosuppen af Ryu Murakami
Et grænseoverskridende peepshow ind i en psykopatisk massemorders verden iblandet et indblik i Japans klassiske kulturs forfald
Kenji er en 20-årig guide, som lever af at vise turister rundt i Tokyos natteliv og sexindustri. Kenji bliver hyret af den amerikanske turist Frank, som blot er endnu en kikset turist, der er frisk på at prøve lidt af hvert. Det går dog snart op for Kenji, at Frank ikke er som andre turister: Han lyver om sit job og barndom. Dertil er der også noget underligt skræmmende ved Franks krop og ansigtsudtryk, som skifter hele tiden - som om han ikke er et menneske af kød og blod. Situationen udvikler sig snart til en verden af surrealistisk vold og sex.
Mest bizart for Kenji og os læsere er ikke nødvendigvis voldsorgierne, men mere Franks uhyggelige magt over Kenjis vilje. Det er, som om Frank har hypnotiseret Kenji, og samtidig føler Kenji selv et stort ønske om at forstå Frank, og det får ham til at fortsætte ind i de menneskelige skyggesider arm i arm med Frank.
Romanen kredser på sidelinjen om det klassiske Japans kulturforfald og ungdommen, der ingen kultur har: det handler om status og rigdom som i Vesten, og man sælger sit selskab/sin krop til højestbydende. Frank bliver dermed symbolet på Vestens indflydelse i Østen. Et knytnæveslag lige i misosuppen, en ret som Frank beskriver på følgende måde: ”Den lugtede mærkeligt, så jeg spiste den ikke, men den fascinerede mig. Den underlige brune og lugten, der minder lidt om menneskesved. Har jeg ikke ret? Og så alligevel virkede den også raffineret og delikat. Jeg er faktisk taget til Japan, fordi jeg gerne ville vide, hvad det er for nogle mennesker, som spiser sådan en suppe hver dag”.
En sindssygt spændende og nervepirrende pageturner af samme skuffe som ’American Psyko’ af Bret Easton Ellis. Man læser for at forstå den meningsløse, rendyrkede ondskab og for at finde ud af om Kenji overlever sit møde med Frank. Det kan undre, at det tog hele 14 år at få den oversat til dansk. Mit første møde med moderne japansk litteratur er bestemt ikke det sidste!
Bogen er ved at blive filmatiseret med Willem Dafoe i hovedrollen som Frank.
Et grænseoverskridende peepshow ind i en psykopatisk massemorders verden iblandet et indblik i Japans klassiske kulturs forfald
Kenji er en 20-årig guide, som lever af at vise turister rundt i Tokyos natteliv og sexindustri. Kenji bliver hyret af den amerikanske turist Frank, som blot er endnu en kikset turist, der er frisk på at prøve lidt af hvert. Det går dog snart op for Kenji, at Frank ikke er som andre turister: Han lyver om sit job og barndom. Dertil er der også noget underligt skræmmende ved Franks krop og ansigtsudtryk, som skifter hele tiden - som om han ikke er et menneske af kød og blod. Situationen udvikler sig snart til en verden af surrealistisk vold og sex.
Mest bizart for Kenji og os læsere er ikke nødvendigvis voldsorgierne, men mere Franks uhyggelige magt over Kenjis vilje. Det er, som om Frank har hypnotiseret Kenji, og samtidig føler Kenji selv et stort ønske om at forstå Frank, og det får ham til at fortsætte ind i de menneskelige skyggesider arm i arm med Frank.
Romanen kredser på sidelinjen om det klassiske Japans kulturforfald og ungdommen, der ingen kultur har: det handler om status og rigdom som i Vesten, og man sælger sit selskab/sin krop til højestbydende. Frank bliver dermed symbolet på Vestens indflydelse i Østen. Et knytnæveslag lige i misosuppen, en ret som Frank beskriver på følgende måde: ”Den lugtede mærkeligt, så jeg spiste den ikke, men den fascinerede mig. Den underlige brune og lugten, der minder lidt om menneskesved. Har jeg ikke ret? Og så alligevel virkede den også raffineret og delikat. Jeg er faktisk taget til Japan, fordi jeg gerne ville vide, hvad det er for nogle mennesker, som spiser sådan en suppe hver dag”.
En sindssygt spændende og nervepirrende pageturner af samme skuffe som ’American Psyko’ af Bret Easton Ellis. Man læser for at forstå den meningsløse, rendyrkede ondskab og for at finde ud af om Kenji overlever sit møde med Frank. Det kan undre, at det tog hele 14 år at få den oversat til dansk. Mit første møde med moderne japansk litteratur er bestemt ikke det sidste!
Bogen er ved at blive filmatiseret med Willem Dafoe i hovedrollen som Frank.
Kommentarer