Den vestlige verden set igennem øjnene på en japaner er fascinerende læsning, der belyser, hvor svær vores verden kan være at få greb om for en udefrakommende.
Japanske Yoko Tawada flyttede i 1982 til Hamborg som 22-årig, og har man ikke stiftet bekendtskab med Tawadas forfatterskab før, så får den uindviede læser i ’Hvor Europa begynder - En gæst’ en samling af nogle af de tekster, som hun har udgivet gennem årene. Og det er fascinerende læsning. Historierne er nemlig en række fabulerende fortællinger, der blander fiktion og dokumentarisme, og som på magisk vis fortæller om forfatterens egne erfaringer med mødet med den vestlige kultur.
Tekstsamlingen er i tre dele. Først en rejseberetning om Tawadas rejse fra Japan til Moskva med den transsibiriske jernbane fortalt igennem en række nedslag i hendes rejsedagbog. Anden del af samlingen er en række korte noveller, der på forskellig vis læner sig op ad rejseberetningens historie og tematik, men som samtidig står hen som deres egne, små absurditeter, der i bedste japanske stil udfordrer læseren forestillingsevne. Tredje del er den længere novelle/novella ’En gæst’, der giver et indblik i Tawadas liv som japansk tilflytter til Tyskland, og hvordan sprog, identiteter og virkelighed støder sammen i hendes møde med Europa og den vestlige verdens kultur.
’Hvor Europa begynder - En gæst’ er dels en novellesamling, dels en antologi over Tawadas forfatterskab, og bogen kan derfor både læses i fragmenter - én fortælling ad gang - men også som ét samlet værk, hvor Tawadas overvejelser om, hvad der sker med sproget og historiefortællingen, når østlig og vestlig kultur mødes, foldes ud. Hun kredser i hvert fald igen og igen om ordenes magt, men også hvordan vores virkelighedsopfattelse præges af vores sproglige forudsætninger. For eksempel i novellen 'Talisman', hvor Tawada forsøger at se på den vestlige verden som én, der aldrig har stået over for civilisationen før, og derfor finder magien i hverdagsting som øreringe og computere. Eller i 'Tungedans', hvor hun kæmper for at mestre "den vestlige tunge" som japaner. Eller i novellen 'Fortællere uden sjæl', hvor hun folder sin fascination for det nylærte ord "celle" ud og fantaserer over de mange fortællinger, der er forbundet med hverdagens celler: telefonbokse, skriftestole, fængselsceller, cellerne i vores kroppe.
’Hvor Europa begynder - En gæst’ er ikke en kompliceret bog at læse, men den kan til tider være en svær bog at forstå. På samme måde som vestlig og østlig kultur flyder sammen i hendes fortællinger, så flyder eventyr og virkelighed ind og ud imellem hinanden. På den måde opnå hele tekstsamlingen en slags drømmende tilstand, som kræver læseren giver sig tid til at finde betydningen i det magiske vakuum, der opstår imellem linjerne.
Det er til tider smukt og rørende, og samtidig er det et fascinerende indblik i, hvor fremmed vores egen kultur kan virke på mennesker med en helt anden kulturel baggrund. Så tør man blive lidt klogere på, hvor svær den vestlige verden kan være at få greb om som udefrakommende, så bør man unde sig selv at prøve kræfter med Tawadas fortællinger.
Kommentarer