Anmeldelse
Hvor blev du af, Bernadette af Maria Semple
- Log ind for at skrive kommentarer
En af Litteratursidens brugere har anmeldt en "Spøjs cocktail af irriterende ”bananfluer”, memoer, notater og personlige problemer, der ender med en menneskejagt til klodens sydligste punkt."
Bernadette og Elgin lover datteren Bee, at hvis hun kan få topkarakterer i samtlige fag, må hun få sit største ønske opfyldt. Bee er en dygtig pige, til trods for virusastma m.m., så selvfølgelig ender hun med de bedste karakterer og forventer derfor at få sit ønske opfyldt: et krydstogt til Antarktis. Dette ønske giver Bernadette store problemer: hvordan skal hun klare et krydstogt, når hun knap nok kan klare at hente datteren i skole eller at købe ind p.g.a en omfattende socialfobi?
Gennem emails, breve, memoer og små sedler mellem bogens personer får man et indblik i Bernadettes noget særprægede hverdag, hvor hun har hyret en personlig (virtuel) assistent til at klare diverse indkøb over internettet. Bernadette har svært ved at møde folk, og hun tilbringer helst sin tid i en campingvogn i baghaven. Bees ønske om et krydstogt får dog Bernadette ud af busken – desværre eskalerer det hele på forunderlig vis, så det ender med, at Bernadette forsvinder sporløst dagen før krydstogtet.
Som læser skal man lige vænne sig til, at bogen er skrevet som små, korte (eller i et par tilfælde længere!) emails mellem personerne. Det hele bliver ”bundet sammen” af fortælle-stemmen, der tilhører Bee. Først brugte jeg noget tid på at regne ud, hvordan hun havde fået fingrene i de forskellige breve – dette blev heldigvis forklaret undervejs. Til trods for de til tider morsomme emails fra Bernadette til hendes personlige assistent, så må jeg tilstå, at det er Bees afsnit, der får det hele til at hænge sammen og lige giver det sidste løft til bogen.
Jeg må indrømme, at selvom jeg ved første blik på forsiden tænkte: ”Den slags læser jeg ikke!”, så blev jeg hurtigt fanget af Bernadettes forunderlige historie. Man bliver let draget ind i hendes verden med umulige curling-mødre, problemer og fobier; og efterhånden kommer man til at føle med Bernadette. Man må dog forvente en besynderlig sammensurium af begivenheder og breve, der kan forekomme ret mærkværdig.
- Log ind for at skrive kommentarer
En af Litteratursidens brugere har anmeldt en "Spøjs cocktail af irriterende ”bananfluer”, memoer, notater og personlige problemer, der ender med en menneskejagt til klodens sydligste punkt."
Bernadette og Elgin lover datteren Bee, at hvis hun kan få topkarakterer i samtlige fag, må hun få sit største ønske opfyldt. Bee er en dygtig pige, til trods for virusastma m.m., så selvfølgelig ender hun med de bedste karakterer og forventer derfor at få sit ønske opfyldt: et krydstogt til Antarktis. Dette ønske giver Bernadette store problemer: hvordan skal hun klare et krydstogt, når hun knap nok kan klare at hente datteren i skole eller at købe ind p.g.a en omfattende socialfobi?
Gennem emails, breve, memoer og små sedler mellem bogens personer får man et indblik i Bernadettes noget særprægede hverdag, hvor hun har hyret en personlig (virtuel) assistent til at klare diverse indkøb over internettet. Bernadette har svært ved at møde folk, og hun tilbringer helst sin tid i en campingvogn i baghaven. Bees ønske om et krydstogt får dog Bernadette ud af busken – desværre eskalerer det hele på forunderlig vis, så det ender med, at Bernadette forsvinder sporløst dagen før krydstogtet.
Som læser skal man lige vænne sig til, at bogen er skrevet som små, korte (eller i et par tilfælde længere!) emails mellem personerne. Det hele bliver ”bundet sammen” af fortælle-stemmen, der tilhører Bee. Først brugte jeg noget tid på at regne ud, hvordan hun havde fået fingrene i de forskellige breve – dette blev heldigvis forklaret undervejs. Til trods for de til tider morsomme emails fra Bernadette til hendes personlige assistent, så må jeg tilstå, at det er Bees afsnit, der får det hele til at hænge sammen og lige giver det sidste løft til bogen.
Jeg må indrømme, at selvom jeg ved første blik på forsiden tænkte: ”Den slags læser jeg ikke!”, så blev jeg hurtigt fanget af Bernadettes forunderlige historie. Man bliver let draget ind i hendes verden med umulige curling-mødre, problemer og fobier; og efterhånden kommer man til at føle med Bernadette. Man må dog forvente en besynderlig sammensurium af begivenheder og breve, der kan forekomme ret mærkværdig.
Kommentarer