Anmeldelse
Hvem er bange for Moby Dick? : om topchefer, der leder med litteratur
Dette er ikke en bog om forskellige lederes yndlingslitteratur, men en bog med et ønske om, at man på arbejdspladsen anerkender læsning og værdien af den.
Læsning er en måde at udvikle empati på, fordi det bliver lettere at forstå, at andre ikke ser verden ligesom dig. En rejse med et andet menneskes briller på, kan tilføje værdifulde erfaringer til et parallelt erfaringskatalog, hvor man skaber forbindelser mellem sit eget liv og livet i romanen. 'Hvem er bange for Moby Dick?' værdisætter litteraturens mange anvendelsesmuligheder, og lederne i denne bog er kommet tættere på at forstå deres medarbejdere gennem læsning af skønlitteratur, fordi litteraturen hjælper dem med at lytte, være nysgerrige og imødekommende.
Mødet med det fremmede er ofte stedet, hvor vores empati kommer på prøve. Men det er også her, at de store dobbeltdøre slås op. Læsning tilbyder en grad af identifikation i en uvant situation og tilføjer væsentlige kalejdoskopiske nuancer til ens forståelse. Det væsentlige er ikke kun det læste, men også måden man læser på. Dybdelæsning er at læse indgående og gennem øget opmærksomhed. Modsat tendensen med at scrolle eller skimme-læse. Når man læser romaner som de store klassikere, er dybdelæsning nødvendig. Og denne form for læsning kræver en del mere af sin læser samt forudsætter, at man har en indøvet læsepraksis.
Skønlitteratur har eksisteret i mange år og har både overlevet enorme kriser, sammenbrud og voldsomme ændringer i verden. Den har været aktuel, fremadsynet og forsøgt at hjælpe os med at finde ud af, hvem vi er, og hvor vi er på vej hen. Ikke hverken hurtigt eller nemt, men gennem refleksion og selvransagelse.
Der er i disse år stor fokus på, hvad litteratur kan bruges til, og der er skrevet flere bøger om netop dette. I ’Hvem er bange for Moby Dick?’ argumenteres der for, at litteratur kan benyttes som ledelsesværktøj, fordi både sprog og ordforråd udvikles gennem læsning. Man kan som leder blive bedre til strategisk storytelling, der kan medvirke til at overvinde væsentlige forskelligheder i organisationen og sætte fokus på den fælles retning.
Lederne i denne bog læser alle store klassikere, og det er en del af deres kultur at læse. For at kunne uddrage mening af dette eksakte erfaringsrum, skal man nok være en del af denne læsende elite, men til gengæld er det aldrig for sent at gøre læsning til en daglig vane. Og alt er startet et sted.
Dette er ikke en bog om forskellige lederes yndlingslitteratur, men en bog med et ønske om, at man på arbejdspladsen anerkender læsning og værdien af den.
Læsning er en måde at udvikle empati på, fordi det bliver lettere at forstå, at andre ikke ser verden ligesom dig. En rejse med et andet menneskes briller på, kan tilføje værdifulde erfaringer til et parallelt erfaringskatalog, hvor man skaber forbindelser mellem sit eget liv og livet i romanen. 'Hvem er bange for Moby Dick?' værdisætter litteraturens mange anvendelsesmuligheder, og lederne i denne bog er kommet tættere på at forstå deres medarbejdere gennem læsning af skønlitteratur, fordi litteraturen hjælper dem med at lytte, være nysgerrige og imødekommende.
Mødet med det fremmede er ofte stedet, hvor vores empati kommer på prøve. Men det er også her, at de store dobbeltdøre slås op. Læsning tilbyder en grad af identifikation i en uvant situation og tilføjer væsentlige kalejdoskopiske nuancer til ens forståelse. Det væsentlige er ikke kun det læste, men også måden man læser på. Dybdelæsning er at læse indgående og gennem øget opmærksomhed. Modsat tendensen med at scrolle eller skimme-læse. Når man læser romaner som de store klassikere, er dybdelæsning nødvendig. Og denne form for læsning kræver en del mere af sin læser samt forudsætter, at man har en indøvet læsepraksis.
Skønlitteratur har eksisteret i mange år og har både overlevet enorme kriser, sammenbrud og voldsomme ændringer i verden. Den har været aktuel, fremadsynet og forsøgt at hjælpe os med at finde ud af, hvem vi er, og hvor vi er på vej hen. Ikke hverken hurtigt eller nemt, men gennem refleksion og selvransagelse.
Der er i disse år stor fokus på, hvad litteratur kan bruges til, og der er skrevet flere bøger om netop dette. I ’Hvem er bange for Moby Dick?’ argumenteres der for, at litteratur kan benyttes som ledelsesværktøj, fordi både sprog og ordforråd udvikles gennem læsning. Man kan som leder blive bedre til strategisk storytelling, der kan medvirke til at overvinde væsentlige forskelligheder i organisationen og sætte fokus på den fælles retning.
Lederne i denne bog læser alle store klassikere, og det er en del af deres kultur at læse. For at kunne uddrage mening af dette eksakte erfaringsrum, skal man nok være en del af denne læsende elite, men til gengæld er det aldrig for sent at gøre læsning til en daglig vane. Og alt er startet et sted.
Kommentarer