En psykologisk thriller, der emmer af intelligens, feminisme, humor og masser af overraskelser.
Ira er traumatiseret af seksuelle overgreb i barndommen og er efterfølgende blevet seriemorder. Nu frygter hun at blive fanget og beslutter derfor at starte i terapi. Terapeuten er nøje udvalgt, og Ira kontakter den berømte psykolog Clarissa med speciale i misbrugte børn og unge, som desuden både er meget smuk og succesfuld.
Clarissa opfører sig som en dum lillepige, fordi hun er bevidst om, at mænd ikke kan lide at føle sig intimideret af hendes intelligens. Clarissas mand Pekka er ingeniør og virker umiddelbart lidt forsagt, måske endda en smule undertrykt, men også han har sine hemmeligheder. Han finder nogle tegninger under sofaen i Clarissas arbejdsrum, som forestiller et kælderrum med et lille bur, og de foruroliger ham meget.
Den fjerde hovedperson er Arto, der er freelancejournalist og som mellem fyringer, tabet af sin kone og et tiltagende alkoholmisbrug, beslutter sig for at redde, hvad der er tilbage af karrieren ved at få et interview med den kendte Clarissa, hvor hun fortæller lidt om sit privatliv.
Alle fire hovedpersoner har hemmeligheder, som de forsøger at dække over, men som man ved bliver afsløret. Hver person har sine egne korte kapitler, som brydes af flere uddrag fra Helsinki Avis, hvor der skrives om forsvindingssager, der omhandler mænd uden umiddelbar forbindelse. Nu begynder kattens leg med musen.
Man kan ikke stole på nogen af de fire hovedpersoner, og selvom jeg havde held til at gætte enkelte ting på forhånd, havde forfatteren flere esser i ærmet. Historien bliver mere fortættet og knudret hen mod slutningen. Desuden er Clarissas, Iras, Pekkas og Artos ret komplekse puslespil beskrevet både indlevende og interessant. Jeg oplevede ikke at komme under huden på nogle af de fire hovedpersoner, men det er heller ikke nødvendigt i en thriller, hvor man ikke kan stole på nogen og det at tvivle på personernes intentioner er en del af læsningen.
Kommentarer