Anmeldelse
Huset ved moskeen af Kader Abdolah
- Log ind for at skrive kommentarer
En stærk slægtsfortælling om iranere, der som ofre eller bødler slynges ind i centrale begivenheder under Irans revolution.
I Senedjan i Iran ligger Djomé-moskeen og ved siden af ligger huset, der i over 800 år har styret moskéen. Her bor Aga Djan, som er tæppehandler og basarens vigtigste mand. Hans fætter Alsaberi er imam. Den blinde muezzin med sin søn Shahbal bor i huset, der også rummer koner, børn og bedstemødre. Bedstemødrene fungerer som tjenestepiger og gemmer på hemmeligheder, mens de tager sig af alt det praktiske og designer de sjældent smukke tæpper, som huset er kendt for.
Imamerne er imod Shahens USA-venlige holdning og opildner til modstand. Da Shahen flygter, overtager præstestyret staten med Ayatolla Khomeini i spidsen og indfører en islamisk stat. Senere går Iran i krig mod Irak. Djomé-moskeen tilhører ikke den radikale side af islam, men husets beboere bliver som ofre eller bødler slynget ind i de centrale begivenheder af Irans nyere historie fra slutningen af 1960’erne til fredsslutningen med Irak i 1988.
Det er en formidabel stærk historie og slægtsfortælling, på engang både poetisk, magisk, varm, grum og vemodig. Vi bliver ikke skånet for tilfældige henrettelsesscener, løgn og svigt med katastrofale følger, fyldte fængsler og alt for mange døde. Dagliglivet i den store slægt foregår med masser af dramatik og overtrædelse af den gældende moral. De unge elsker i minareten, også imamen tager for sig af kvinderne, og der bliver røget opium og installeret hemmelige fjernsyn. Bedstemødrene fejer, indtil de tager på en skæbnesvanger pilgrimsrejse, og kragerne skræpper videre.
Begivenhederne er set gennem den fornuftige tæppehandler, Aga Djan, men senere nedskrevet af Shahbal, som har bosat sig i udlandet. Sproget er legende let, og tonen er som i den uforglemmelige roman af Louis de Berniéres; "Fugle uden vinger", der foregår i Tyrkiet i starten af 1900-tallet. Vidende og indsigtsfuld bliver vi konfronteret med menneskers reaktioner og vilkår under revolution, krig og terror.
Forfatteren er født i 1954 i Iran, men han har boet i Holland siden 1998. Romanen "Kileskrift" fra 2004 er også en gribende fortælling om Irans historie i nyere tid.
Oversat fra hollandsk ved Birthe Lundsgaard efter 'Het huis van de moskee'. Gyldendal, 2008. 386 sider
- Log ind for at skrive kommentarer
En stærk slægtsfortælling om iranere, der som ofre eller bødler slynges ind i centrale begivenheder under Irans revolution.
I Senedjan i Iran ligger Djomé-moskeen og ved siden af ligger huset, der i over 800 år har styret moskéen. Her bor Aga Djan, som er tæppehandler og basarens vigtigste mand. Hans fætter Alsaberi er imam. Den blinde muezzin med sin søn Shahbal bor i huset, der også rummer koner, børn og bedstemødre. Bedstemødrene fungerer som tjenestepiger og gemmer på hemmeligheder, mens de tager sig af alt det praktiske og designer de sjældent smukke tæpper, som huset er kendt for.
Imamerne er imod Shahens USA-venlige holdning og opildner til modstand. Da Shahen flygter, overtager præstestyret staten med Ayatolla Khomeini i spidsen og indfører en islamisk stat. Senere går Iran i krig mod Irak. Djomé-moskeen tilhører ikke den radikale side af islam, men husets beboere bliver som ofre eller bødler slynget ind i de centrale begivenheder af Irans nyere historie fra slutningen af 1960’erne til fredsslutningen med Irak i 1988.
Det er en formidabel stærk historie og slægtsfortælling, på engang både poetisk, magisk, varm, grum og vemodig. Vi bliver ikke skånet for tilfældige henrettelsesscener, løgn og svigt med katastrofale følger, fyldte fængsler og alt for mange døde. Dagliglivet i den store slægt foregår med masser af dramatik og overtrædelse af den gældende moral. De unge elsker i minareten, også imamen tager for sig af kvinderne, og der bliver røget opium og installeret hemmelige fjernsyn. Bedstemødrene fejer, indtil de tager på en skæbnesvanger pilgrimsrejse, og kragerne skræpper videre.
Begivenhederne er set gennem den fornuftige tæppehandler, Aga Djan, men senere nedskrevet af Shahbal, som har bosat sig i udlandet. Sproget er legende let, og tonen er som i den uforglemmelige roman af Louis de Berniéres; "Fugle uden vinger", der foregår i Tyrkiet i starten af 1900-tallet. Vidende og indsigtsfuld bliver vi konfronteret med menneskers reaktioner og vilkår under revolution, krig og terror.
Forfatteren er født i 1954 i Iran, men han har boet i Holland siden 1998. Romanen "Kileskrift" fra 2004 er også en gribende fortælling om Irans historie i nyere tid.
Oversat fra hollandsk ved Birthe Lundsgaard efter 'Het huis van de moskee'. Gyldendal, 2008. 386 sider
Kommentarer