Anmeldelse
Huset og slottet af Barbara Gress
- Log ind for at skrive kommentarer
Erindringsromanen "Huset og slottet" er en fortsættelse af "Dæmoner og engle", der udkom i 1996. Vi er nu nået frem til 1971, og Barbara er blevet 14 år.
Familien flytter til Møn til et hus, der er stillet til rådighed af den lokale greve, og som i kulturelle kredse bliver kendt som "Decentret Møn".
Med humoristisk undertone fortælles om hjemmet og familien. Ud over familien Gress bebos huset også, i kortere eller længere perioder, af en række kunstnere. Nogle nævnes ved navn, f.eks. Henrik Stangerup, mens de øvrige er slørede, men alligevel genkendelige i mange tilfælde.
Barbara Gress fortæller om sin stærke tilknytning til moderen, forfatteren Elsa Gress, hvorimod hun nærer blandede følelser over for faderen, maleren Clifford Wright, der kan virke lunefuld og uberegnelig, men samtidig er hun fuld af beundring for ham.
Barbara kæmper med pubertetens usikkerhed, og hun har en følelse af ensomhed midt i det liv, der omgiver hende. Både i forhold til hjemmet og skolen føler hun sig anderledes.
Bogen slutter med, at hun flytter hjemmefra. Som hun udtrykker det: "Når hjemmet forekommer én disharmonisk og udfordrende dumt, og man begynder at tale til sine forældre, som om de er tjenestefolk, er tiden inde til at drage hjemmefra og ud i verden. Det gjorde jeg så".
Barbara Gress giver en levende beskrivelse af en opvækst i et utraditionelt miljø. Bogen kan anbefales, og man kan håbe på en fortsættelse.
Lindhardt & Ringhof, 1999. 140 sider.
BogWeb - 1. december 1999
- Log ind for at skrive kommentarer
Erindringsromanen "Huset og slottet" er en fortsættelse af "Dæmoner og engle", der udkom i 1996. Vi er nu nået frem til 1971, og Barbara er blevet 14 år.
Familien flytter til Møn til et hus, der er stillet til rådighed af den lokale greve, og som i kulturelle kredse bliver kendt som "Decentret Møn".
Med humoristisk undertone fortælles om hjemmet og familien. Ud over familien Gress bebos huset også, i kortere eller længere perioder, af en række kunstnere. Nogle nævnes ved navn, f.eks. Henrik Stangerup, mens de øvrige er slørede, men alligevel genkendelige i mange tilfælde.
Barbara Gress fortæller om sin stærke tilknytning til moderen, forfatteren Elsa Gress, hvorimod hun nærer blandede følelser over for faderen, maleren Clifford Wright, der kan virke lunefuld og uberegnelig, men samtidig er hun fuld af beundring for ham.
Barbara kæmper med pubertetens usikkerhed, og hun har en følelse af ensomhed midt i det liv, der omgiver hende. Både i forhold til hjemmet og skolen føler hun sig anderledes.
Bogen slutter med, at hun flytter hjemmefra. Som hun udtrykker det: "Når hjemmet forekommer én disharmonisk og udfordrende dumt, og man begynder at tale til sine forældre, som om de er tjenestefolk, er tiden inde til at drage hjemmefra og ud i verden. Det gjorde jeg så".
Barbara Gress giver en levende beskrivelse af en opvækst i et utraditionelt miljø. Bogen kan anbefales, og man kan håbe på en fortsættelse.
Lindhardt & Ringhof, 1999. 140 sider.
BogWeb - 1. december 1999
Kommentarer