Anmeldelse
Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter
- Log ind for at skrive kommentarer
Interessant og underholdende nyfortolkning af lægeroman-genren leveret af en række yngre danske forfattere.
”Ja”, hviskede han tilbage. Og så hende ind i hendes ravgule øjne med sine blå, der glimtede som smaragder. Han havde også tykt, sort krøllet hår og de hvideste tænder i verden. Han havde også en brystkasse med hår på. Han havde også drømme.”
Med lidt god vilje kunne ovenstående være taget fra en klassisk lægeroman med Dr. Steffen eller Dr. Frank. I virkeligheden er stammer de fra Jens Blendstups åbningsnovelle, ’Historien om en jordemoder’, der handler om den sarte Judith og den stærke (og alligevel ikke helt så stærke) Dr. Dansemus.
Præmissen for alle novellerne er den samme: Der skal forekomme mindst én læge, og handlingen skal foregå på et hospital eller i et lignende lægefagligt miljø. Det er der kommet 12 meget forskellige noveller ud af.
Mange af novellerne eksperimenterer meget med genren, men til trods for dette indeholder antologien også noveller af mere traditionelt tilsnit. Det er værd at nævne Pia Juuls ’Patientens mand’ og Lars Frosts ’Tavshedspligt’, som begge rummer fine personskildringer og et godt sprog.
Generelt er bogen befolket med hovedpersoner, som ikke blot har problemer med kærligheden, men ofte også med at finde deres egen identitet. Mest bemærkelsesværdig er i denne forbindelse Claus Ankersens ’Gaven’, hvor titlen henviser til hovedpersonens evner til at frembringe personer ved tankens kraft.
Novellerne i ’Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter’ er let læste og underholdende. Man får ikke et socialrealistisk indblik i den danske lægestand, men man får til gengæld en række vedkommende nyfortolkninger af en udskældt genre, som man normalt forbinder med kiosker og banegårde.
- Log ind for at skrive kommentarer
Interessant og underholdende nyfortolkning af lægeroman-genren leveret af en række yngre danske forfattere.
”Ja”, hviskede han tilbage. Og så hende ind i hendes ravgule øjne med sine blå, der glimtede som smaragder. Han havde også tykt, sort krøllet hår og de hvideste tænder i verden. Han havde også en brystkasse med hår på. Han havde også drømme.”
Med lidt god vilje kunne ovenstående være taget fra en klassisk lægeroman med Dr. Steffen eller Dr. Frank. I virkeligheden er stammer de fra Jens Blendstups åbningsnovelle, ’Historien om en jordemoder’, der handler om den sarte Judith og den stærke (og alligevel ikke helt så stærke) Dr. Dansemus.
Præmissen for alle novellerne er den samme: Der skal forekomme mindst én læge, og handlingen skal foregå på et hospital eller i et lignende lægefagligt miljø. Det er der kommet 12 meget forskellige noveller ud af.
Mange af novellerne eksperimenterer meget med genren, men til trods for dette indeholder antologien også noveller af mere traditionelt tilsnit. Det er værd at nævne Pia Juuls ’Patientens mand’ og Lars Frosts ’Tavshedspligt’, som begge rummer fine personskildringer og et godt sprog.
Generelt er bogen befolket med hovedpersoner, som ikke blot har problemer med kærligheden, men ofte også med at finde deres egen identitet. Mest bemærkelsesværdig er i denne forbindelse Claus Ankersens ’Gaven’, hvor titlen henviser til hovedpersonens evner til at frembringe personer ved tankens kraft.
Novellerne i ’Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter’ er let læste og underholdende. Man får ikke et socialrealistisk indblik i den danske lægestand, men man får til gengæld en række vedkommende nyfortolkninger af en udskældt genre, som man normalt forbinder med kiosker og banegårde.
Kommentarer