Anmeldelse
Hovedstaden af Robert Menasse
- Log ind for at skrive kommentarer
Grise, og især én ganske særlig gris, spiller en væsentlig rolle i denne sprudlende, humoristiske og satiriske roman om EU.
Robert Menasses roman handler om byen Bruxelles og institutionen EU. Forfatteren tror på et samlet EU, men han er ikke blind for de mange absurditeter, der optræder i og omkring EU, når nationale eller faglige interesser går forud for fællesskabet, og lobbyismen florerer.
’Hovedstaden’ er en kollektivroman, der på skift følger forskellige personer med forskellige nationaliteter, der for kortere eller længere tid opholder sig i byen. Bruxelles er rullekufferternes by, hvor der tales mange forskellige sprog, og hvor problemet for nogen er, at man på et fremmed sprog ofte siger det, man kan i stedet for det, man gerne ville.
Handlingen sættes i gang, da en gris bliver set løbende rundt i byen. Grisen optræder flere gange, og nogle mener, at der måske er flere grise, mens andre mener, at der slet ikke er nogen gris. Samtidig med at grisen bliver set løbende rundt i byen, bliver der begået et mord på Hotel Atlas, som er et hotel, der ofte benyttes af personer, der skal besøge EU. Vi får ret hurtigt at vide, at det er en polsk lejemorder med relationer til den katolske kirke, der har begået mordet, men desværre, viser det sig, at det er den forkerte person, han har skudt. Dermed er en lille krimigåde på eleganteste vis puttet ind i romanen.
Ud over grisen, der måske, måske ikke, løber rundt i byen, spiller grise også en stor rolle for det østrigske kommissionsmedlem Martin Susman, hvis bror Florian er Østrigs største svinebonde. Broren vil gerne eksportere svineører til Kina, men Kina ikke handle med så lille et marked som det østrigske, så han har brug for sin bror. Der er også et andet problem, EPP står for European Pig Producers, men det er også forkortelsen for det østrigske parti European People´s Party. Må svineproducenterne så acceptere et T for The, så de bliver til TEPP.
Bogens personer er for en stor dels vedkommende medlemmer af EU-Kommissionen, der har visse kontroverser i forhold til EU-Parlamentet og Det Europæiske Råd. Det er blevet Kommissionens opgave at står for fejringen af 50-års jubilæet i 2018, og opgaven er landet hos Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur. I daglig tale kaldes det Noas Ark, fordi en ark ikke har noget formål og flyder med strømmen. Kultur rangerer ikke højt, og mange ansatte håber på at bliver forflyttet til mere betydningsfulde områder. Man lander på at fejringen skal have Auschwitz som omdrejningspunkt, og i jagten på overlevende fra Auschwitz støder man på navnet David de Vriend, en gammel mand, som netop er flyttet på plejehjem. De Vriend spiller en ikke uvæsentlig rolle for handlingen, og beskrivelsen af forholdene på plejehjemmet er grotesk morsomme.
’Hovedstaden’ er den først roman af den prisbelønnede østrigske forfatter Robert Menasse, der er oversat til dansk. Forfatteren, der bl.a. er politolog og filosof, har ud over at skrive romaner også skrevet adskillige tekster om europapolitiske emner. Det er længe siden, jeg har læst så morsom en bog.

Kommentarer