Hoem har begået en helt vidunderlig slægts- og udvandrerroman, befolket af en hårdtarbejdende landbefolkning med drømme om det forjættede land Amerika.
Forfatteren gør os klart fra første side, at dette er en beretning om hans egen familie. Høstkarlen er hans oldefar, Nesje, som levede i slutningen af 1800-tallet i en norsk bygd, Molde, beliggende ved en fjord i det høje Norge. Den alvidende forfatter har skabt oldefarens personlighed ud fra de beretninger, han har hørt som barn.
Nesje er enkemand med en stor søn. Begge knokler de med deres lejede jordlod, mens Nesje tillige er en dygtig høstkarl på gården Reksnes. Herefter fortælles med den brede pensel om de hårdtarbejdende karle og piger og i mange detaljer om høslæt og redskaber. Flere familiemedlemmer introduceres og man graver sig dybt ned i den barske hverdag hvor troen har sin naturlige plads. Nesje finder sig en ny kone, Serianna, med hvem han får flere børn. Hun har en søster, Gjertine, som flytter ind hos den voksende familie. Gjertine er en viljestærk kvinde, som efter mange forviklinger, bliver gift med en smuk, kvindekær saddelmager.
Efterhånden begynder rygterne om det fantastiske Amerika at influere på nordmændenes ønske om en bedre tilværelse. De unge mænd, der er rejst derover, lokker flere til at tage den dyre og skæbnesvangre tur over havet. Gjertine og hendes familie realiserer drømmen og drager af sted. Hårde år venter. Rejsen på flere skibe og de første år i nyt land er udfordrende.
Dette første bind vil helt givet få mange læsere, som vil nyde den lige så meget som Mobergs udvandrersaga. Visse episoder kan desuden sammenlignes med Himmerlandshistorier af Johs. V. Jensen, groteske og barske. Det bliver spædende at følge familierne både i Molde og i Amerika i mere modgang og mere medgang i de næste bind.
Kommentarer