Anmeldelse
Højtlæseren af Bernhard Schlink
Fin lille fortælling om Tyskland efter krigen, om forholdet mellem det gamle og det unge Tyskland, om skyld og ansvar og kærlighed og om at læse højt af verdenslitteraturen.
Fortælleren, Michael Berg, er 15 år, da han møder Hanna Smitz første gang. Hun er 36, og året er 1954.
Michael forelsker sig hovedkuls og heftigt i den hemmelighedsfulde Hanna, en kvinde af få ord, pludselige følelsesudbrud og en tilsyneladende umættelig seksuel sult, kun modsvaret af en tilsvarende appetit på klassisk litteratur, som hun får den unge skoledreng til at læse op for sig. Deres møder former sig efterhånden til faste ritualer: Michael læser op for Hanna – verdenslitteratur som Homer, Tolstoj, Tjekhov, Goethe. Så tager de bad, og endelig elsker de.
Michael er ikke flov over hende, men aldersforskellen!! Forholdet bliver noget, han fortier over for omverdenen, og en dag er Hanna forsvundet uden at efterlade sig et farvel eller en forklaring, og Michaels forsøg på at opspore hende lykkes ikke. Det er smertefuldt for ham, og han danner efterfølgende en slags hård hud på sjælen, der betyder, at følelser ligesom afvises, før de får tag i ham. Så han flyder som en egoistisk, let distanceret elev gennem gymnasietiden og de første studieår, og ingen anden kvinde formår for alvor at udradere billedet af Hanna.
Først meget senere genser han hende. Han er jurastuderende i midten af 1960’erne og skal overvære en retssag mod en gruppe kvinder, anklaget for krigsforbrydelser. Én af disse kvinder er Hanna! Den kvinde, han elsker, er krigsforbryder, bl.a. som fangevogterske i Ausschwitz medskyldig i at et stort antal kvinder brændte inde i en kirke.
Nu sidder hun der, som en virkeliggørelse af den tyske skam, som han som jurastuderende netop prøver at forholde sig til.
Han ser med voksende uro, at hun tilsyneladende ikke helt forstår, hvilke muligheder hun har for at forsvare sig. Hun forsøger ikke at dække over sine handlinger. Og på det tidspunkt bliver Michael klar over, hvad der får Hanna til at reagere, som hun gør. Og også årsagen til hendes pludselige forsvinden står ham klart. Hun bærer på en privat skam, der er så pinlig for hende, at hun for at undgå afsløring hellere påtager sig skylden for store krigsforbrydelser, som hun trods alt ikke var ene om.
Han kastes ud i et moralsk dilemma: han kan nedsætte hendes straf, men vil derved knække hendes værdighed. Skal man hjælpe en person mod hendes egen vilje, hvis man ved det er til hendes eget bedste? Og det helt store spørgsmål: hvad skal hans generation stille op med fortiden, som er så forfærdelig, at der ikke kan tales om den?
Michael forpasser chancen ... han tier af skam, og fordi han er fej. Det betyder, at Hanna får sin hårde straf, og at Michael fra det tidspunkt lever konstant med hende i kanten af bevidstheden. Hun kommer i fængsel, og han lever, som om han sad i ét.
Hvordan bogen slutter, skal ikke røbes her. Jeg vil kun sige dette: læs bogen for den fine, sære kærlighedshistorie, der får så fatale følger; for de to interessante hovedpersoner, som betaler en høj pris for at holde deres hemmeligheder for sig selv – og læs den, fordi den er fyldt med alvorligt tankegods og etiske dilemmaer. En melankolsk historie, men dem trænger vi også til en gang imellem.
Bogen er filmatiseret i 2009 med Kate Winslett i hovedrollen som Hanna. Den er bestemt også værd at bruge et par timer på!
Fin lille fortælling om Tyskland efter krigen, om forholdet mellem det gamle og det unge Tyskland, om skyld og ansvar og kærlighed og om at læse højt af verdenslitteraturen.
Fortælleren, Michael Berg, er 15 år, da han møder Hanna Smitz første gang. Hun er 36, og året er 1954.
Michael forelsker sig hovedkuls og heftigt i den hemmelighedsfulde Hanna, en kvinde af få ord, pludselige følelsesudbrud og en tilsyneladende umættelig seksuel sult, kun modsvaret af en tilsvarende appetit på klassisk litteratur, som hun får den unge skoledreng til at læse op for sig. Deres møder former sig efterhånden til faste ritualer: Michael læser op for Hanna – verdenslitteratur som Homer, Tolstoj, Tjekhov, Goethe. Så tager de bad, og endelig elsker de.
Michael er ikke flov over hende, men aldersforskellen!! Forholdet bliver noget, han fortier over for omverdenen, og en dag er Hanna forsvundet uden at efterlade sig et farvel eller en forklaring, og Michaels forsøg på at opspore hende lykkes ikke. Det er smertefuldt for ham, og han danner efterfølgende en slags hård hud på sjælen, der betyder, at følelser ligesom afvises, før de får tag i ham. Så han flyder som en egoistisk, let distanceret elev gennem gymnasietiden og de første studieår, og ingen anden kvinde formår for alvor at udradere billedet af Hanna.
Først meget senere genser han hende. Han er jurastuderende i midten af 1960’erne og skal overvære en retssag mod en gruppe kvinder, anklaget for krigsforbrydelser. Én af disse kvinder er Hanna! Den kvinde, han elsker, er krigsforbryder, bl.a. som fangevogterske i Ausschwitz medskyldig i at et stort antal kvinder brændte inde i en kirke.
Nu sidder hun der, som en virkeliggørelse af den tyske skam, som han som jurastuderende netop prøver at forholde sig til.
Han ser med voksende uro, at hun tilsyneladende ikke helt forstår, hvilke muligheder hun har for at forsvare sig. Hun forsøger ikke at dække over sine handlinger. Og på det tidspunkt bliver Michael klar over, hvad der får Hanna til at reagere, som hun gør. Og også årsagen til hendes pludselige forsvinden står ham klart. Hun bærer på en privat skam, der er så pinlig for hende, at hun for at undgå afsløring hellere påtager sig skylden for store krigsforbrydelser, som hun trods alt ikke var ene om.
Han kastes ud i et moralsk dilemma: han kan nedsætte hendes straf, men vil derved knække hendes værdighed. Skal man hjælpe en person mod hendes egen vilje, hvis man ved det er til hendes eget bedste? Og det helt store spørgsmål: hvad skal hans generation stille op med fortiden, som er så forfærdelig, at der ikke kan tales om den?
Michael forpasser chancen ... han tier af skam, og fordi han er fej. Det betyder, at Hanna får sin hårde straf, og at Michael fra det tidspunkt lever konstant med hende i kanten af bevidstheden. Hun kommer i fængsel, og han lever, som om han sad i ét.
Hvordan bogen slutter, skal ikke røbes her. Jeg vil kun sige dette: læs bogen for den fine, sære kærlighedshistorie, der får så fatale følger; for de to interessante hovedpersoner, som betaler en høj pris for at holde deres hemmeligheder for sig selv – og læs den, fordi den er fyldt med alvorligt tankegods og etiske dilemmaer. En melankolsk historie, men dem trænger vi også til en gang imellem.
Bogen er filmatiseret i 2009 med Kate Winslett i hovedrollen som Hanna. Den er bestemt også værd at bruge et par timer på!
Kommentarer