Anmeldelse
Hjertet er en ensom vandrer af Carson McCullers
- Log ind for at skrive kommentarer
Genudgivelse af en amerikansk klassiker. Sproget er usædvanligt med en nerve, der gør romanen uforglemmelig.
Stedet er de amerikanske sydstater i en lille, støvet og fattig by engang i 30'erne. Her møder vi en række særprægede skikkelser, som næsten omgående flytter ind i læserens hoved. Især fire personer står forrest i beretningen. Den halvvoksne pige, Mick, der vandrer i byens gader med sine små brødre på slæb, cafeejeren Biff, den alkoholiske og noget voldsomme Jake og vigtigst den døvstumme John Singer, som synes at forstå alle.
Omtaler af bogen siger, at et af hovedtemaerne er den uendelige ensomhed i de små samfund, men det er samtidigt også en historie om mennesker med værdifulde sociale færdigheder og talent for sammenhold. Andre omtaler af bogen fortæller, at det er vanskabningerne, forfatteren trækker frem. Hvis en døvstum er en vanskabning, så er det naturligvis rigtigt, men jeg opfatter nærmest Singers handicap som et særligt karaktertræk hos ham. Han kan mundaflæse, og han kan aflæse mennesker, så de både beroliges og tiltrækkes af ham og giver ham deres fortrolighed. De læser deres egne behov ind i hans uudgrundelige blik.
McCullers kan også skildre en mindre, smånusset arbejderby, så det er som at være der selv- for nu at lufte en kliche. Her er børnenes helt eget gadeliv, her er arbejderne på skiftehold, og her er Biff's cafe, hvor folk har deres daglige gang og trygge samlingssted. Det hele er dog ikke ren hygge, der er ulykkelig kærlighed, og der er tragedier.
"En klassiker er et litterært værk, der på tværs af tiden, og hen over landegrænser, formidler en erfaringsdannende kunstnerisk oplevelse." Fine ord fra Det Kongelige Biblioteks hjemmeside om klassikere. Lever McCullers roman op til ordene? Det synes jeg. Når en bog stadigvæk kan fange sin læser med et helt usædvanligt sprog, så har den en naturlig plads blandt de bøger, der bør overleve.
Weekendavisens begejstrede anmeldelse af denne udgivelse var ledsaget af et billede, der er interessant for danske klassikerlæsere: det ikoniske billede af Karen Blixen sammen med Arthur Miller og Marilyn viser endnu en forfatter, jeg ikke kendte før nu: Carson McCullers!
- Log ind for at skrive kommentarer
Genudgivelse af en amerikansk klassiker. Sproget er usædvanligt med en nerve, der gør romanen uforglemmelig.
Stedet er de amerikanske sydstater i en lille, støvet og fattig by engang i 30'erne. Her møder vi en række særprægede skikkelser, som næsten omgående flytter ind i læserens hoved. Især fire personer står forrest i beretningen. Den halvvoksne pige, Mick, der vandrer i byens gader med sine små brødre på slæb, cafeejeren Biff, den alkoholiske og noget voldsomme Jake og vigtigst den døvstumme John Singer, som synes at forstå alle.
Omtaler af bogen siger, at et af hovedtemaerne er den uendelige ensomhed i de små samfund, men det er samtidigt også en historie om mennesker med værdifulde sociale færdigheder og talent for sammenhold. Andre omtaler af bogen fortæller, at det er vanskabningerne, forfatteren trækker frem. Hvis en døvstum er en vanskabning, så er det naturligvis rigtigt, men jeg opfatter nærmest Singers handicap som et særligt karaktertræk hos ham. Han kan mundaflæse, og han kan aflæse mennesker, så de både beroliges og tiltrækkes af ham og giver ham deres fortrolighed. De læser deres egne behov ind i hans uudgrundelige blik.
McCullers kan også skildre en mindre, smånusset arbejderby, så det er som at være der selv- for nu at lufte en kliche. Her er børnenes helt eget gadeliv, her er arbejderne på skiftehold, og her er Biff's cafe, hvor folk har deres daglige gang og trygge samlingssted. Det hele er dog ikke ren hygge, der er ulykkelig kærlighed, og der er tragedier.
"En klassiker er et litterært værk, der på tværs af tiden, og hen over landegrænser, formidler en erfaringsdannende kunstnerisk oplevelse." Fine ord fra Det Kongelige Biblioteks hjemmeside om klassikere. Lever McCullers roman op til ordene? Det synes jeg. Når en bog stadigvæk kan fange sin læser med et helt usædvanligt sprog, så har den en naturlig plads blandt de bøger, der bør overleve.
Weekendavisens begejstrede anmeldelse af denne udgivelse var ledsaget af et billede, der er interessant for danske klassikerlæsere: det ikoniske billede af Karen Blixen sammen med Arthur Miller og Marilyn viser endnu en forfatter, jeg ikke kendte før nu: Carson McCullers!
Kommentarer