I denne pragtfulde sydstatsroman fra 1940 er der ingen skønheder, men derimod en døvstum mand som omdrejningspunkt. Han er sjælesørger for fire søgende mennesker, der finder trøst hos ham. Først da han begår selvmord indser de, at ingen af dem kendte ham eller hans kærlighed.
I 1940 debuterede den 23årige Carson McCullers med romanen 'Hjertet er en ensom vandrer'. Den blev meget fornemt modtaget. Ingen var i tvivl om, at her var der tale om en lovende forfatterinde af særlig kaliber.
Den store roman/lignelse var ikke et traditionelt stykke sydstatslitteratur, men hørte til den nye litterære genre, som blev kaldt new fiction eller gotisk genre. En roman, der stilistisk er skrevet i en blanding af symbolske og realistiske temaer.
Hovedtemaet i Carson McCullers romaner er menneskets ubodelige ensomhed. Det, at vi må acceptere ensomheden som et af livets grundvilkår. Vi fødes alene og dør alene, og ind imellem kan vi, hvis vi er heldige, møde kærlighedens væsen.
Scenen er en lille lurvet sydstatsflække i Georgia. Somrene er bagende varme, vintrene hundekolde, og i bedste sydstatsstil er romanen konfliktfyldt, med udsigt til torden.
Her bor de to døvstumme mænd Singer og Antonapoulos. Som så ofte i McCullers romaner er det modsætninger, der mødes. Singer er en sirlig, retskaffen, asketisk og melankolsk mand, der arbejder hos en guldsmed.
Antonapoulos en fed, doven og småtbegavet mand, der arbejder hos en slægtning. Man følger disse to og smertes ved det ulige forhold, der er så svært at forstå. Antonapoulos kommanderer rundt med den stakkels Singer, som åbenlyst er dybt afhængig og betaget af den tykke kværulant.
En dag må Antonapoulos flytte på et beskyttet hjem, han er simpelthen for meget for byen. Singer er dybt ulykkelig og flytter over på et andet pensionat.
Her møder han romanens øvrige hovedpersoner. Mick - en skøn pige i overgangen mellem barn og voksen, værthusejeren Biff Brannon, enkemand (med homofile undertoner?), Jake Blount - alkoholisk venstreorienteret og den sorte desillusionerede borgerrettighedsforekæmper, lægen Benedict Copeland.
Den realistiske del af romanen er centreret omkring Mick - drengepigen i puberteten. Om hendes drømme om at blive musiker, og det at blive voksen. Den symbolske del om den døvstumme Singer, hvis kristuslignende fremtræden gør, at alle andre personer i romanen ønsker ham som sjælesørger, mentor og fortrolige. I ham opfinder de lige præcis den person, de har behov for, for at han i sin halvgudelige tavshed kan lytte til deres sorger og kvaler.
Romanen bygger op, og i den lumre sydstatshede venter vi alle på et ordentligt brag, et forløsende regnvejr.
Carson McCullers har - som alle andre gotiske forfattere forkærlighed for det groteske og abnorme. I hendes romaner vrimler det med pukkelrygge, dværge, kæmper og her døvstumme.
Jeg kan på det varmeste anbefale romanen, og McCullers øvrige romaner, der ligger store læseoplevelser i vente for læsere med hang til smukke, dybe og tragiske romaner.
Kommentarer