Anmeldelse
Historien om et supermarked
Græske Dimitris Sotakis’ komiske Robinson Crusoe-fortælling er en skarp parodi på en driftig og udviklingsbesat menneskehed. Det er provokerende og vellykket.
Da Robur Anthropos strander på en øde ø et sted i Stillehavet, går han ikke i panik som de fleste af os nok ville gøre. For ham er det en chance for at genopfinde sig selv og blive et velstående og velrenommeret medlem af samfundet. Det skal være slut med hans uinteressante job som journalist, slut med at sidde på bar og drikke øl og se fodbold, mens dagene går. Han vil skabe sig en ny karriere i erhvervslivet og overvejer nøje, hvordan han kan gøre det. Indtil han får en genial idé: Han vil åbne et supermarked på øen!
Selvom øen er det rene paradis, har den nemlig store mangler, som han må rette op på: ”Jeg taler her ikke om de basale ting – hospitaler, skoler, bowlinghaller og den slags – men der var ikke en eneste forretning. Et pragtfuldt sted, en misundelsesværdig ø, men uden så meget som en købmandsbiks. Det virkede forkert, navnlig ud fra en etisk betragtning.”
Robur lægger forretningsplaner, udtænker markedsføringsstrategi, træner høflighedsfraser og god kundekontakt, laver vagtskemaer for sine ansatte. Ikke ét sekund overvejer han, hvor kunderne eller de ansatte skal komme fra, eller at han ingen redskaber har til at bygge – eller blot tøj på kroppen. Det hele kommer selvfølgelig til at gå strålende, for alt kan jo lade sig gøre, hvis man bare vil det nok.
’Historien om et supermarked’ udvikler sig mere og mere grotesk, mens den nøgne Robur bygger sit supermarked ud af grene, spiser bark og forsøger at lære øens vilde geder dansetrin til den forestående indvielse af forretningen. Hans eneste bekymringer går på, om han nu kan styre sig, når han om lidt kommer til at tjene styrtende med penge, og om hans fremtidige børn mon kommer til at lide nød af, at han nok skal arbejde meget i sit forretningsimperium og sjældent vil være hjemme. Det er absurd og virkelig skægt at læse med.
Romanen er et tankeeksperiment, hvor Sotakis tager et moderne menneske og placerer det i en virkelighed, hvor det vitterligt ikke skal andet end at overleve og da slet ikke bekymre sig om sin sociale status eller karriere. Hvad sker der så? Jo, det fortsætter med 200 kilometer i timen, uden at se sig om og uden at forholde sig til virkeligheden.
Der er tråde fra Robur til en aktuel kapitalistisk, kolonialistisk og klimabelastende tankegang, som betragter stilstand og naturlighed som et decideret etisk problem (man kan jo ikke leve uden forretninger?!). Det er en tankegang, der skaber en stadigt mere accelererende, vækst- og præstationsfokuseret verden, hvor ganske få mennesker kan følge med.
’Historien om et supermarked’ inviterer til at tænke med og stille spørgsmål til den tankegang. Det er skønt at blive både provokeret og underholdt undervejs, og romanen er så tilpas langt ude, at den er umulig at glemme igen.
Græske Dimitris Sotakis’ komiske Robinson Crusoe-fortælling er en skarp parodi på en driftig og udviklingsbesat menneskehed. Det er provokerende og vellykket.
Da Robur Anthropos strander på en øde ø et sted i Stillehavet, går han ikke i panik som de fleste af os nok ville gøre. For ham er det en chance for at genopfinde sig selv og blive et velstående og velrenommeret medlem af samfundet. Det skal være slut med hans uinteressante job som journalist, slut med at sidde på bar og drikke øl og se fodbold, mens dagene går. Han vil skabe sig en ny karriere i erhvervslivet og overvejer nøje, hvordan han kan gøre det. Indtil han får en genial idé: Han vil åbne et supermarked på øen!
Selvom øen er det rene paradis, har den nemlig store mangler, som han må rette op på: ”Jeg taler her ikke om de basale ting – hospitaler, skoler, bowlinghaller og den slags – men der var ikke en eneste forretning. Et pragtfuldt sted, en misundelsesværdig ø, men uden så meget som en købmandsbiks. Det virkede forkert, navnlig ud fra en etisk betragtning.”
Robur lægger forretningsplaner, udtænker markedsføringsstrategi, træner høflighedsfraser og god kundekontakt, laver vagtskemaer for sine ansatte. Ikke ét sekund overvejer han, hvor kunderne eller de ansatte skal komme fra, eller at han ingen redskaber har til at bygge – eller blot tøj på kroppen. Det hele kommer selvfølgelig til at gå strålende, for alt kan jo lade sig gøre, hvis man bare vil det nok.
’Historien om et supermarked’ udvikler sig mere og mere grotesk, mens den nøgne Robur bygger sit supermarked ud af grene, spiser bark og forsøger at lære øens vilde geder dansetrin til den forestående indvielse af forretningen. Hans eneste bekymringer går på, om han nu kan styre sig, når han om lidt kommer til at tjene styrtende med penge, og om hans fremtidige børn mon kommer til at lide nød af, at han nok skal arbejde meget i sit forretningsimperium og sjældent vil være hjemme. Det er absurd og virkelig skægt at læse med.
Romanen er et tankeeksperiment, hvor Sotakis tager et moderne menneske og placerer det i en virkelighed, hvor det vitterligt ikke skal andet end at overleve og da slet ikke bekymre sig om sin sociale status eller karriere. Hvad sker der så? Jo, det fortsætter med 200 kilometer i timen, uden at se sig om og uden at forholde sig til virkeligheden.
Der er tråde fra Robur til en aktuel kapitalistisk, kolonialistisk og klimabelastende tankegang, som betragter stilstand og naturlighed som et decideret etisk problem (man kan jo ikke leve uden forretninger?!). Det er en tankegang, der skaber en stadigt mere accelererende, vækst- og præstationsfokuseret verden, hvor ganske få mennesker kan følge med.
’Historien om et supermarked’ inviterer til at tænke med og stille spørgsmål til den tankegang. Det er skønt at blive både provokeret og underholdt undervejs, og romanen er så tilpas langt ude, at den er umulig at glemme igen.
Kommentarer