Anmeldelse
Historien om Bodri af Hédi Fried
Holocaustoverlever Hédi Fried fortæller om sine oplevelser under 2. Verdenskrig i smuk, barsk og rørende billedbog, der nænsomt formidler historien om en lille pige, der overlever uhyrligheder, man slet ikke kan forstå.
Hédi bor med sine forældre, sin lillesøster og deres vagthund Bodri. Bodri er årsagen til, at Hédi sover så godt om natten, da han passer på dem allesammen. På den anden side af gaden bor hendes veninde Marika, som har hunden Bandi, der elsker at lege med Bodri. En dag hører Hédi en råbe og skrige i radioen og finder ud af, at han hedder Adolf Hitler. Han skræmmer hende meget, men hendes forældre overbeviser hende om, at der ikke er noget at være bange for: ”Vi har ikke gjort noget galt.”
Men en dag kommer soldaterne til byen, og nu bliver det vigtigt, at Hédi er jøde og Marika ikke er. En dag må jøderne ikke sidde på bænkene i parken, og en dag må de heller ikke længere bo i deres huse. En morgen bliver alle jøderne hentet, og Bodri må løbe væk, da tyskerne sparker ham. Da alle er inde i toget, kan Hédi se Bodri stå tilbage sammen med en flok andre forladte hunde. I fangelejren får hun kræfter af at tænke på Bodri, både når hun savner ham, er sulten eller savner sine forældre. En dag er krigen forbi, og Hédi spekulerer på, om hun nogensinde ser sin elskede hund igen.
’Historien om Bodri’ er en utrolig fin holocaustfortælling, skrevet af den ungarsk-svenske Hédi Fried, om kærlighed, håb, gensyn og glæde under 2. Verdenskrig. Illustrationerne af Stina Wirsén er i en klasse for sig. Gammeldags farver og former i tusch og akvarel, der ligner billeder fra 1940’erne, og som understøtter den barske, men meget levende, fortælling. Fire sider er forbeholdt hunden Bodri alene ude i skoven, der under et træ betragter årstiderne glide forbi i trækronens skiftende farver. Det er så stærkt.
Voksne vil elske de smukke illustrationer og muligheden for at formidle denne dejlige historie om overlevelse under de værste forhold, hvor kærligheden bor i de fineste små hjerter.
Holocaustoverlever Hédi Fried fortæller om sine oplevelser under 2. Verdenskrig i smuk, barsk og rørende billedbog, der nænsomt formidler historien om en lille pige, der overlever uhyrligheder, man slet ikke kan forstå.
Hédi bor med sine forældre, sin lillesøster og deres vagthund Bodri. Bodri er årsagen til, at Hédi sover så godt om natten, da han passer på dem allesammen. På den anden side af gaden bor hendes veninde Marika, som har hunden Bandi, der elsker at lege med Bodri. En dag hører Hédi en råbe og skrige i radioen og finder ud af, at han hedder Adolf Hitler. Han skræmmer hende meget, men hendes forældre overbeviser hende om, at der ikke er noget at være bange for: ”Vi har ikke gjort noget galt.”
Men en dag kommer soldaterne til byen, og nu bliver det vigtigt, at Hédi er jøde og Marika ikke er. En dag må jøderne ikke sidde på bænkene i parken, og en dag må de heller ikke længere bo i deres huse. En morgen bliver alle jøderne hentet, og Bodri må løbe væk, da tyskerne sparker ham. Da alle er inde i toget, kan Hédi se Bodri stå tilbage sammen med en flok andre forladte hunde. I fangelejren får hun kræfter af at tænke på Bodri, både når hun savner ham, er sulten eller savner sine forældre. En dag er krigen forbi, og Hédi spekulerer på, om hun nogensinde ser sin elskede hund igen.
’Historien om Bodri’ er en utrolig fin holocaustfortælling, skrevet af den ungarsk-svenske Hédi Fried, om kærlighed, håb, gensyn og glæde under 2. Verdenskrig. Illustrationerne af Stina Wirsén er i en klasse for sig. Gammeldags farver og former i tusch og akvarel, der ligner billeder fra 1940’erne, og som understøtter den barske, men meget levende, fortælling. Fire sider er forbeholdt hunden Bodri alene ude i skoven, der under et træ betragter årstiderne glide forbi i trækronens skiftende farver. Det er så stærkt.
Voksne vil elske de smukke illustrationer og muligheden for at formidle denne dejlige historie om overlevelse under de værste forhold, hvor kærligheden bor i de fineste små hjerter.
Kommentarer