Gribende klassiker om italienske skæbner under en verdenskrig
I 1941 ændres italienske Idas livsbane, af en tysk soldat, og 9 måneder senere føder hun diskret sønnen Useppe. Ingen spørger, og Ida fortæller ikke noget. Ida kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen for sig selv og sønnerne. Hendes liv er præget af angstforestillinger og bekymringer om hvad der vil ske hende, og især hendes sønner, hvis myndighederne finder ud af, at der er et lille skvæt jødisk blod i hende.
Den ældste søn Nino springer fra at være glødende fascist til at blive revolutionær partisan, og mens han temperamentsfuldt forholder sig til krigen, hutler Ida sig bekymret igennem sammen med Useppe, som viser sig at være et sprælsk lille menneske der fornøjer og begejstrer alle.
Under et bombadement mister familien deres hjem og må herefter stuve sig sammen med andre hjemløse. Krigen i Europa strammer sit greb og racelovene indskærpes. Mennesker sorteres og en del sendes bort for at blive aflivet. Ida bukker nakken og sniger sig rundt i Roms gader for at finde mad og håb.
Fortællingens hovedpersoner er jo selvsagt i lommen på den historiske virkelighed, med 2. verdenskrig som et af menneskehedens store afgørende forfald, men det gør ikke romanen hverken mindre rystende eller gribende. ’Historien’ er en klassiker, som er nærmest hypnotiserende på grund af sin insisterende fortæller, som både er sludrende og fordømmende på en og samme tid. Historien tager udgangspunkt i Idas hverdag og trængsler, men også andre skæbner røres ind i fortællingen og giver farve og varme.
’Historien’ er både en mesterlig familiekrønike og et anklageskrift. De historiske kendsgerninger er på plads og røres op med en fiktion som er både rørende og vedkommende. Forfatterens skarpe pointe bliver gjort levende af hendes personer og rammer hårdt: Historien gentager sig, hvilket gør romanen konstant aktuel og understreger dens klassikerstatus.
Man har ikke fantasi til at forestille sig ligene under murbrokker i Europas byer eller udmagrede mennesker i lejre oprettet pga. politiske værdier. Det er umuligt at forestille sig ansigterne på de 50 millioner mennesker der døde i forbindelse med 2. verdenskrig. Men i stedet for at anstrenge sig om det umulige kan man blot tænde for sit tv og se historien som vinker til en med sit spejl.
Kommentarer