Anmeldelse
Hilmar Iversens ensomhed af Jan Jakob Tønseth
- Log ind for at skrive kommentarer
En underfundig lille roman om antihelten Hilmar Iversen og hans bedrifter i Den Spanske Borgerkrig.
De færreste af os har været i Jarama, Guadalajara, Brunete og Teruel, og vi ønsker egentlig heller ikke at besøge disse småbyer, der ligger langt fra Spaniens solbeskinnede badestrande. Men dér har Hilmar Iversen, provstesøn fra Lofoten og arbejdsløs cand.oecon. fra Oslo, været - dér har han ganske uheroisk svedt, kløet, frosset, hostet, bandet og lidt. Han var nemlig en af de tapre, der deltog i Den Spanske Borgerkrig på regeringsstyrkernes side. Men beretningen om hans bedrifter rokker noget ved det billede, vi har af de politisk bevidste og heltemodige Spaniensfrivillige.
Fra barnsben er Hilmar i opposition til autoriteterne, bl.a. er det ham umuligt at gå i takt, det strider simpelthen mod hans natur. Han melder sig derfor ind i Kommunistpartiet, men det gør ikke studieårene i Oslo mindre ensomme, ej heller tilværelsen som arbejdsløs akademiker. Alt virker lidt tilfældigt, og beslutningen om at melde sig til De Internationale Brigader i Spanien er heller ikke resultatet af en bevidst politisk beslutning.
"Hilmar Iversens ensomhed" slutter sig til andre romaner om Den Spanske Borgerkrig, som f.eks. Arturo Bareas trilogi og George Orwell: "Hyldest til Catalonien", der beskriver krigens meningsløshed og regeringsstyrkernes indre splittelse. I Spanien oplever han det hele, fra ankomsten, hvor han hyldes, til krigen er slut for hans vedkommende med en kugle i maven, affyret af hans egne: "Det (projektilet) kom bagfra, det ramte mig i maven. Det betyder ikke andet end at jeg et øjeblik havde vendt mig om, for at se hvor de andre blev af" (s.10). Det er jo, hvad der kan ske i den store forvirring, krig er, når den kommer tæt på.
Trods det alvorlige emne er det faktisk en morsom bog. F.eks. er beskrivelsen af den interne konkurrence om, hvem der kan indrette det mest bekvemme og stilrene hul både til at grine og græde over, dét er krigens meningsløshed i en nøddeskal.
Jan Jakob Tønseth er lyriker, og det kan tydeligt mærkes, at der er puslet med sproget. Romanen udkom på norsk allerede i 1992 er fulgt op af yderligere to romaner, der følger vor antihelts videre færden.
Oversat af Karsten Sand Iversen. Batzer & Co, 2004. 251 sider. Kr 298,-
- Log ind for at skrive kommentarer
En underfundig lille roman om antihelten Hilmar Iversen og hans bedrifter i Den Spanske Borgerkrig.
De færreste af os har været i Jarama, Guadalajara, Brunete og Teruel, og vi ønsker egentlig heller ikke at besøge disse småbyer, der ligger langt fra Spaniens solbeskinnede badestrande. Men dér har Hilmar Iversen, provstesøn fra Lofoten og arbejdsløs cand.oecon. fra Oslo, været - dér har han ganske uheroisk svedt, kløet, frosset, hostet, bandet og lidt. Han var nemlig en af de tapre, der deltog i Den Spanske Borgerkrig på regeringsstyrkernes side. Men beretningen om hans bedrifter rokker noget ved det billede, vi har af de politisk bevidste og heltemodige Spaniensfrivillige.
Fra barnsben er Hilmar i opposition til autoriteterne, bl.a. er det ham umuligt at gå i takt, det strider simpelthen mod hans natur. Han melder sig derfor ind i Kommunistpartiet, men det gør ikke studieårene i Oslo mindre ensomme, ej heller tilværelsen som arbejdsløs akademiker. Alt virker lidt tilfældigt, og beslutningen om at melde sig til De Internationale Brigader i Spanien er heller ikke resultatet af en bevidst politisk beslutning.
"Hilmar Iversens ensomhed" slutter sig til andre romaner om Den Spanske Borgerkrig, som f.eks. Arturo Bareas trilogi og George Orwell: "Hyldest til Catalonien", der beskriver krigens meningsløshed og regeringsstyrkernes indre splittelse. I Spanien oplever han det hele, fra ankomsten, hvor han hyldes, til krigen er slut for hans vedkommende med en kugle i maven, affyret af hans egne: "Det (projektilet) kom bagfra, det ramte mig i maven. Det betyder ikke andet end at jeg et øjeblik havde vendt mig om, for at se hvor de andre blev af" (s.10). Det er jo, hvad der kan ske i den store forvirring, krig er, når den kommer tæt på.
Trods det alvorlige emne er det faktisk en morsom bog. F.eks. er beskrivelsen af den interne konkurrence om, hvem der kan indrette det mest bekvemme og stilrene hul både til at grine og græde over, dét er krigens meningsløshed i en nøddeskal.
Jan Jakob Tønseth er lyriker, og det kan tydeligt mærkes, at der er puslet med sproget. Romanen udkom på norsk allerede i 1992 er fulgt op af yderligere to romaner, der følger vor antihelts videre færden.
Oversat af Karsten Sand Iversen. Batzer & Co, 2004. 251 sider. Kr 298,-
Kommentarer