Helvede tur-retur af Ian Kershaw

Andet bind af Europa-historien omhandler 2. Verdenskrigs rædsler og efterkrigstiden. Den fængslende fortælling giver baggrunden for mange internationale forhold i vores tid.

Da jeg læste første bind af Kershaws storværk om det 20. århundrede Den store katastrofe, var jeg ked af ikke straks at kunne læse videre i bind 2, som den engelske udgiver har valgt at udgive samlet. Nu er jeg ikke så sikker, det var en meget stor mundfuld at få alle detaljer med. Ian Kershaw gennemgår optakten til 2. Verdenskrig, vi oplever både Hitlers blændende måde at løbe om hjørner med de vestlige landes regeringer og gyser over, hvordan han river befolkningen med i en forventning om at genoprette rigets ære efter 1. Verdenskrigs ydmygelser. Nu skorter det jo ikke på bøger om de umenneskelige lidelser under 2. Verdenskrig, men gennemgangen af perioden efter krigsafslutningen er nok så informativ og tankevækkende og giver baggrunden for mange internationale forhold i dag.

Kershaw har en særlig ordrig fortællestil, og den er samtidig fængslende på en måde, så bogen fungerer banalt spændende. Jeg læste med stor fornøjelser om kulturpolitikkens udvikling og andre strømninger i efterkrigstiden og om, hvordan samfundsstrukturen nogle steder led uopretteligt under mange års besættelse, hvor lande, der trods store tab under krigen, ikke var fjendtligt besat og derfor bevarede livsstilen. Der var i vesteuropæiske lande stadig mulighed for politiske strukturer, og langsomt genopstod de gamle partier og det politiske landskab kom under genopbygning også i Vesttyskland.

Forfatteren er en god fortæller og kan holde læserens opmærksomhed fanget, men beretningen er dog så detaljemættet og ustruktureret, at studerende og andre faglige brugere af bøgerne nok vil opgive ævred undervejs. Det bliver under alle omstændigheder spændende at læse de sidste to bind i det store værk.