Det er dejligt at kunne være en helt anden, hvis ikke man har lyst til at være sig selv. Især når denne anden er en meget sød og glad lille kat.
Det er Kettys lillesøster, som fortæller historien. Ketty har fødselsdag, men hun vil ikke noget som helst. Hun er så ked af det, fordi Elias slog op med hende i går. Måske er det derfor, at Ketty begynder at opføre sig som en kat på sin niårsfødselsdag.
Hendes forældre skælder hende ud, mens Kettys lillesøster bliver rigtig glad, fordi hun altid har ønsket sig en kat. Så hun aer hende og døber hende ’Hello Ketty’ - sikkert fordi, lillesøsteren selv minder om den japanske kat ’Hello Kitty’.
Kettys far tager Ketty med på hospitalet for at finde ud af, om der er en kur mod dette, men intet hjælper. Først da forældrene indsætter en kattelem til Ketty, kan man se, at de faktisk accepterer, at Ketty er en kat. Da Ketty selv bliver træt af at være kat, ærgrer hendes lillesøster sig rigtig meget, for nu savner lillesøsteren sin kat, men pludselig, mens hun står og kigger ned i vandet, siger hun ”Vuf”!
Selvom det er en alvorlig historie, er der dog en fin sødme i den. Lillesøsteren ligner en japansk ”maiko”. En maiko er et barn, der er ved at uddanne sig til geisha, og både Ketty og hendes mor har røde læber, malet i hjerteform, i et nærmest hvidpudret ansigt.
På hospitalet, som de besøger for at få Ketty undersøgt, har menneskene dyrelignende træk. Særligt er det menneske, som ligner en panda, meget fint og sørgmodigt. Der er til gengæld mere humor i den person, der skal forestille en hjort, der holder to fingre op som gevir. Farverne er en form for støvet pastel.
Bogen giver et bud på, hvad det vil sige at have et atypisk barn; et barn med særlige behov. Den viser, hvor vigtigt det er, at få lov til at være den, man er. Hvor meget nemmere livet bliver for alle, hvis der er forståelse for vores forskellige behov, og hvis vi i stedet møder livet og andre mennesker med åbne arme. Fortællingen viser, at kærlighed kan have mange skikkelser og vigtigheden i altid at være åben og nysgerrig.
Forfatter Lilja Scherfig og illustrator Lea Hebsgaard Andersen er eminente sammen - komplementerer hinanden smukt. I deres billedbog, ’Verdens bedste team’, greb de to også fat i både store og aktuelle problematikker.
En oplagt bog at læse sammen med børn fra ca. 4 årsalderen. For alle børn med alle behov.
Kommentarer