Knivskarpt portræt af ung, desillusioneret mand, der tager til Helmand og bliv en ”hell man”.
Thor bor i jordens røvhul, er totalt desillusioneret og lever et liv uden mening og indhold. Han føler aldrig at samfundet har givet ham en chance, og derfor vælger han at tage i militæret og derfra videre til Helmand.
Militæret passer godt til hans sindstilstand, for ”i hæren stiller de ingen spørgsmål. Her vil jeg bare få svarene i form af ordrer. Mød op der, puds det gevær, løb derhen. Jeg vil ikke tænke, ikke føle, bare gøre, være, handle”.
I Helmands varme ørken finder Thor ikke ligefrem meningen med livet, men måske finder han sig selv? Livet og rutinerne i ét af verdens brændpunkter udvikler ham som menneske og vækker nogle af de følelser til live, som han ikke troede, han besad. Selv siger han: ”Jeg kan ikke huske hvad jeg følte før, fordi jeg ikke følte noget. Så spørgsmålet er: Er vi virkelig nødt til at slå ihjel for at bevise, at vi selv er i live?”
Thor tager af sted til Helmand som en dreng, men kommer hjem som en mand. En mand, der har set og følt smerten ved livet på nær hold, og som måske/måske ikke er klar til at fortsætte sit liv med nye og andre værdier.
Sanne Søndergaard skriver helt ind til benet - hun skriver så ørkensandet knaser mellem tænderne, og man mærker den ulidelige hede, mens man sidder i en piranha i 58 graders varme i fuld kampuniform. Det er stærkt, det er ungt, det er levende. Respekt.
Sanne Søndergaard er, ud over at være forfatter, også kendt som komiker og stand-up komiker. Hun har desuden optrådt for de danske styrker i Afghanistan, og det er tydeligt, at hun har samlet inspiration til bogen blandt de danske soldater. Jargonen, tonen, sproget – humoren under bæltestedet – det er bare lige på sigtekornet!
Hvis drengerøve på omkring de 20 år gad at læse, ville dette være noget for dem. Det er røvere og soldater, det er maskingeværer, kampuniformer og ”pik og patter-humor”. Men det er også alvor, følelser og livet lige på og hårdt. Skide godt!
Kommentarer