Anmeldelse
Heling og deling : fortællinger og tekster om genforeningen
- Log ind for at skrive kommentarer
Antologi om genforening på mange planer, men mest Genforeningen i 1920, med baggrundsviden og skønlitterære tekster med de berørte mennesker i centrum.
Bogen indeholder seks prosastykker, to digte og tre faglige tekster om genforening som begreb. Den er udgivet i 100-året for det vi kalder Genforeningen, nemlig da Sønderjylland blev ”stemt hjem” til Danmark i 1920, men berører også andre former for genforening. F.eks. genforeningen af DDR og Vesttyskland, genforening i det hinsides, genforening af gamle soldaterkammerater.
De tre fagtekster fortæller dels om jubilæet, hvis storslåede fejring har lidt en krank skæbne takket være Corona-krisen, dels om baggrunden og processen, og de er gode at få forstand af. Vi lærer bl.a. at det ikke var en genforening i ordets rette forstand, og at der var adskillige stridigheder blandt forkæmperne om grænsedragningen.
At forholde sig til de skønlitterære tekster er lidt sværere, fordi de i sagens natur er meget forskellige, da de er skrevet af forskellige forfattere. Den længste skønlitterære tekst er også den, der bider sig mest fast. I 'En ulige genforening' af Karsten Skov genforenes Knacker fra forfatterens roman af samme navn (2013) (filmatiseret 2019 som 'I krig og kærlighed') med sin gamle feldwebel fra Første Verdenskrig. Feldwebelen fortæller sin historie: han havde gjort begge verdenskrige med, skyttegravene i vest under den første og Østfronten i den sidste. Han har mistet sine tre børn under den sidste krig, konen og hendes mor tilhørte den flygtningestrøm, der kom til Danmark i 1944-1945 på flugt fra Den Røde Hær. En meget barsk historie.
En anden nævneværdig historie er ’Drømmen der brast’ af Kaj Nissen – om bonden der den 14. marts 1920 spænder sin hest for vognen og ager ind til Flensborg for at afgive sin stemme om grænsedragningen. Beskrivelsen af hvordan denne næsten hellige dag og gerning vendte sig til skuffelse, er måske ikke stor litteratur, men alligevel gribende.
Ideen om at flette forskellige former for genforening sammen i en bog om Genforeningen virker lidt søgt. Det er først og fremmest fortællingerne om forholdet mellem de danske og de tyske i grænselandet der fænger og gør bogen værd at læse.
Forfatterne tilhører med en enkelt undtagelse Forfattergruppen Alssund, der har flere antologier bag sig. Bogen er redigeret af kulturredaktør ved Flensborg Avis, Hans Christian Davidsen, der også står for bogens billedside.
Der er allerede udgivet en del litteratur om emnet i år, bl.a. Genforeningen af Hans Schultz Hansen (2019), 100 letlæste, men meget informative sider i Aarhus Universitetsforlags fine lille serie '100 danmarkshistorier'.
- Log ind for at skrive kommentarer
Antologi om genforening på mange planer, men mest Genforeningen i 1920, med baggrundsviden og skønlitterære tekster med de berørte mennesker i centrum.
Bogen indeholder seks prosastykker, to digte og tre faglige tekster om genforening som begreb. Den er udgivet i 100-året for det vi kalder Genforeningen, nemlig da Sønderjylland blev ”stemt hjem” til Danmark i 1920, men berører også andre former for genforening. F.eks. genforeningen af DDR og Vesttyskland, genforening i det hinsides, genforening af gamle soldaterkammerater.
De tre fagtekster fortæller dels om jubilæet, hvis storslåede fejring har lidt en krank skæbne takket være Corona-krisen, dels om baggrunden og processen, og de er gode at få forstand af. Vi lærer bl.a. at det ikke var en genforening i ordets rette forstand, og at der var adskillige stridigheder blandt forkæmperne om grænsedragningen.
At forholde sig til de skønlitterære tekster er lidt sværere, fordi de i sagens natur er meget forskellige, da de er skrevet af forskellige forfattere. Den længste skønlitterære tekst er også den, der bider sig mest fast. I 'En ulige genforening' af Karsten Skov genforenes Knacker fra forfatterens roman af samme navn (2013) (filmatiseret 2019 som 'I krig og kærlighed') med sin gamle feldwebel fra Første Verdenskrig. Feldwebelen fortæller sin historie: han havde gjort begge verdenskrige med, skyttegravene i vest under den første og Østfronten i den sidste. Han har mistet sine tre børn under den sidste krig, konen og hendes mor tilhørte den flygtningestrøm, der kom til Danmark i 1944-1945 på flugt fra Den Røde Hær. En meget barsk historie.
En anden nævneværdig historie er ’Drømmen der brast’ af Kaj Nissen – om bonden der den 14. marts 1920 spænder sin hest for vognen og ager ind til Flensborg for at afgive sin stemme om grænsedragningen. Beskrivelsen af hvordan denne næsten hellige dag og gerning vendte sig til skuffelse, er måske ikke stor litteratur, men alligevel gribende.
Ideen om at flette forskellige former for genforening sammen i en bog om Genforeningen virker lidt søgt. Det er først og fremmest fortællingerne om forholdet mellem de danske og de tyske i grænselandet der fænger og gør bogen værd at læse.
Forfatterne tilhører med en enkelt undtagelse Forfattergruppen Alssund, der har flere antologier bag sig. Bogen er redigeret af kulturredaktør ved Flensborg Avis, Hans Christian Davidsen, der også står for bogens billedside.
Der er allerede udgivet en del litteratur om emnet i år, bl.a. Genforeningen af Hans Schultz Hansen (2019), 100 letlæste, men meget informative sider i Aarhus Universitetsforlags fine lille serie '100 danmarkshistorier'.
Kommentarer