Anmeldelse
Heksejagt: 1589 af Louise Nyholm Kallestrup
Spændende oversigt over baggrunden for hekseforfølgelserne i Danmark og udvalgte danske hekseretssager.
I 1589 blev mindst 13 personer sendt på bålet for at have udøvet trolddom mod Christian d. 4.s orlogsflåde, som skulle sejle hans søster til Skotland. Men hvorfor blussede forfølgelsen af trolddom og hekseri pludselig op? Louise Nyholm Kallestrup forklarer her baggrunden for hekseforfølgelserne og ser nærmere på udvalgte danske hekseretssager.
I 1500 og 1600-tallet var eksistensen af trolddom ligeså virkelig for folk som Gud og Djævelen. Alligevel var det først efter Reformationen, at hekseforfølgelserne i Danmark for alvor tog fart. Nu anså man nemlig paven som Antikrist og katolicismens religiøse ritualer som trolddom.
I Danmark var Christian d. 4. meget involveret i retssagerne om trolddom. Det var således ham, der udstedte Trolddomsforordningen af 1617, der ofte bliver fremhævet som loven, der satte gang i trolddomsforfølgelserne.
" [...] Det var nu blevet et kollektivt ansvar at udrydde det diabolske uvæsen, som virkede så vredesprovokerende på Gud. Ellers ville Han straffe hele samfundet med krig, hunger eller sygdom."
Kallestrup kommer omkring flere sager undervejs i ’Heksejagt’. Mest brutal er sagen mod Bodil Hoffuen, der blev dømt skyldig ved landstinget i Viborg d. 19. juli 1617. Mest kendt er sikkert Maren Splids, der blev dømt skyldig i Ribe i 1641. Men vi kommer også omkring anklager mod adelskvinder og en retssag mod en særlig nidkær lensmand hvis ivrighed efter at dømme trolddomsfolk førte til, at loven blev skærpet, så man fra 1686 indførte krav om, at skyldige kendelser skulle prøves ved Højesteret. I 1693 blev Anne Pallis fra Falster som den sidste i Danmark henrettet for trolddom. Men befolkningens angst for hekseri var langt fra forbi.
’Heksejagt’ er spændende læsning uden at forfalde til sensationsjageri. Louise Nyholm Kallestrup får sat datidens angst i perspektiv og giver indblik i retssystemet.
Jeg er generelt begejstret for serien '100 Danmarkshistorier', som kort og præcist introducerer en række interessante historiske kapitler og emner. ’Heksejagt’ lægger sig fint i rækken og kan anbefales, hvis du vil have et indblik i et af Danmarks mere mørke kapitler. Bagerst i bogen finder du også forslag til videre læsning, hvis du vil gå mere i dybden med emnet.
Spændende oversigt over baggrunden for hekseforfølgelserne i Danmark og udvalgte danske hekseretssager.
I 1589 blev mindst 13 personer sendt på bålet for at have udøvet trolddom mod Christian d. 4.s orlogsflåde, som skulle sejle hans søster til Skotland. Men hvorfor blussede forfølgelsen af trolddom og hekseri pludselig op? Louise Nyholm Kallestrup forklarer her baggrunden for hekseforfølgelserne og ser nærmere på udvalgte danske hekseretssager.
I 1500 og 1600-tallet var eksistensen af trolddom ligeså virkelig for folk som Gud og Djævelen. Alligevel var det først efter Reformationen, at hekseforfølgelserne i Danmark for alvor tog fart. Nu anså man nemlig paven som Antikrist og katolicismens religiøse ritualer som trolddom.
I Danmark var Christian d. 4. meget involveret i retssagerne om trolddom. Det var således ham, der udstedte Trolddomsforordningen af 1617, der ofte bliver fremhævet som loven, der satte gang i trolddomsforfølgelserne.
" [...] Det var nu blevet et kollektivt ansvar at udrydde det diabolske uvæsen, som virkede så vredesprovokerende på Gud. Ellers ville Han straffe hele samfundet med krig, hunger eller sygdom."
Kallestrup kommer omkring flere sager undervejs i ’Heksejagt’. Mest brutal er sagen mod Bodil Hoffuen, der blev dømt skyldig ved landstinget i Viborg d. 19. juli 1617. Mest kendt er sikkert Maren Splids, der blev dømt skyldig i Ribe i 1641. Men vi kommer også omkring anklager mod adelskvinder og en retssag mod en særlig nidkær lensmand hvis ivrighed efter at dømme trolddomsfolk førte til, at loven blev skærpet, så man fra 1686 indførte krav om, at skyldige kendelser skulle prøves ved Højesteret. I 1693 blev Anne Pallis fra Falster som den sidste i Danmark henrettet for trolddom. Men befolkningens angst for hekseri var langt fra forbi.
’Heksejagt’ er spændende læsning uden at forfalde til sensationsjageri. Louise Nyholm Kallestrup får sat datidens angst i perspektiv og giver indblik i retssystemet.
Jeg er generelt begejstret for serien '100 Danmarkshistorier', som kort og præcist introducerer en række interessante historiske kapitler og emner. ’Heksejagt’ lægger sig fint i rækken og kan anbefales, hvis du vil have et indblik i et af Danmarks mere mørke kapitler. Bagerst i bogen finder du også forslag til videre læsning, hvis du vil gå mere i dybden med emnet.
Kommentarer