Anmeldelse
Haren med de ravgule øjne af Edmund de Waal
Dejlig erindringsbog fra London, Wien, Paris, Tokyo om 264 små japanske figurer kaldet netsuker.
Og om forfatterens rige, jødiske familie, der kendte Europas største kunstnere. En familie, som havde det hele og mistede alt ...
Forfatteren er anerkendt keramikkunstner. Han bor og arbejder i London og arver en samling japanske netsuker efter sin barnløse onkel. Og med denne arv også et ansvar og en historie, som medfører et par års studier i hans jødiske slægt, Ephrussi, som efter to verdenskrige og jødeforfølgelser er reduceret til en samling japanske miniaturefigurer!
Ephrussi-slægten var ellers ikke hvem som helst: et bank-dynasti med store formuer og palæer og berømte kunst- og bogsamlinger. Forfatteren følger dem fra Odessa til Paris og Wien og kommer også helt til Tokyo.
For læseren er det især meget fascinerende at følge med på denne vandring i centraleuropæisk historie og kultur: eksotisk japonisme, empire og nyklassicisme, ekstravagant kunst, marmorpalæer, Paris, Wien og familiemedlemmer, som optræder i romaner af Proust og Hoffmannstahl og på et maleri af Renoir, og som også plejede omgang med andre store kunstnere som Degas, Manet, Rilke.
Forfatteren følger familien ud i verden. Nogle omkom i gaskamrene, andre kom til USA og England. Forfatteren træder ind i de rum, hvor de har levet, og vi elsker at være med, fordi beskrivelsen er så passioneret.
Og hele tiden er netsukerne også med! De er omdrejningspunktet – og jo ledetråden i forfatterens rejse i tid og slægt. Beskrivelserne af og det vibrerende liv i netsukerne er vidunderlige: små, udskårne miniaturefigurer udført i cremehvidt elfenben, horn eller buksbomtræ, der ligesom lukker sig om sig selv: en hjort, der har trukket bagbenene op under kroppen, bødkeren, der kryber sammen inde i sin halvfærdige tønde, rotterne, der springer kaotisk omkring hasselnødden eller munken, der er faldet i søvn hen over sin tiggerskål og så de erotiske med aber, der bærer på meget store og falliske svampe, blæksprutter, der omfavner nøgne piger og mange flere – 264 ialt – små kunstværker, stemningsbilleder.
Disse små ting til at blive rørt ved og båret rundt på – for sjov, som tegn på god smag – blev i forfatterens slægt opbevaret i vitriner og anbragt på farvet fløjl som samleobjekter. I sig selv en skatkiste af fortællinger og historie!
Lige for at slå bogens stemning an - denne lille anekdote:
Charles Ephrussi er rigmand og kunstkender i Paris. Det er ham, der køber netsukerne, og i 1880 køber han et maleri af Manet, der forestiller et bundt asparges. Han betaler 1200 franc for det, selvom Manet kun forlanger 800. En uge senere modtager han et maleri med en enkelt asparges og følgende besked; ”Denne her lader til at være gledet ud af bundtet." Historien er fortalt her og i et af bindene i Prousts ’På sporet af den tabte tid’.
Så interesserer du dig for europæisk og jødisk historie og slægtshistorie, for Europas gamle kulturbyer og malerkunst, litteratur, arkitektur i næsten 150 år, er denne bog en vidunderlig gave!
Dejlig erindringsbog fra London, Wien, Paris, Tokyo om 264 små japanske figurer kaldet netsuker.
Og om forfatterens rige, jødiske familie, der kendte Europas største kunstnere. En familie, som havde det hele og mistede alt ...
Forfatteren er anerkendt keramikkunstner. Han bor og arbejder i London og arver en samling japanske netsuker efter sin barnløse onkel. Og med denne arv også et ansvar og en historie, som medfører et par års studier i hans jødiske slægt, Ephrussi, som efter to verdenskrige og jødeforfølgelser er reduceret til en samling japanske miniaturefigurer!
Ephrussi-slægten var ellers ikke hvem som helst: et bank-dynasti med store formuer og palæer og berømte kunst- og bogsamlinger. Forfatteren følger dem fra Odessa til Paris og Wien og kommer også helt til Tokyo.
For læseren er det især meget fascinerende at følge med på denne vandring i centraleuropæisk historie og kultur: eksotisk japonisme, empire og nyklassicisme, ekstravagant kunst, marmorpalæer, Paris, Wien og familiemedlemmer, som optræder i romaner af Proust og Hoffmannstahl og på et maleri af Renoir, og som også plejede omgang med andre store kunstnere som Degas, Manet, Rilke.
Forfatteren følger familien ud i verden. Nogle omkom i gaskamrene, andre kom til USA og England. Forfatteren træder ind i de rum, hvor de har levet, og vi elsker at være med, fordi beskrivelsen er så passioneret.
Og hele tiden er netsukerne også med! De er omdrejningspunktet – og jo ledetråden i forfatterens rejse i tid og slægt. Beskrivelserne af og det vibrerende liv i netsukerne er vidunderlige: små, udskårne miniaturefigurer udført i cremehvidt elfenben, horn eller buksbomtræ, der ligesom lukker sig om sig selv: en hjort, der har trukket bagbenene op under kroppen, bødkeren, der kryber sammen inde i sin halvfærdige tønde, rotterne, der springer kaotisk omkring hasselnødden eller munken, der er faldet i søvn hen over sin tiggerskål og så de erotiske med aber, der bærer på meget store og falliske svampe, blæksprutter, der omfavner nøgne piger og mange flere – 264 ialt – små kunstværker, stemningsbilleder.
Disse små ting til at blive rørt ved og båret rundt på – for sjov, som tegn på god smag – blev i forfatterens slægt opbevaret i vitriner og anbragt på farvet fløjl som samleobjekter. I sig selv en skatkiste af fortællinger og historie!
Lige for at slå bogens stemning an - denne lille anekdote:
Charles Ephrussi er rigmand og kunstkender i Paris. Det er ham, der køber netsukerne, og i 1880 køber han et maleri af Manet, der forestiller et bundt asparges. Han betaler 1200 franc for det, selvom Manet kun forlanger 800. En uge senere modtager han et maleri med en enkelt asparges og følgende besked; ”Denne her lader til at være gledet ud af bundtet." Historien er fortalt her og i et af bindene i Prousts ’På sporet af den tabte tid’.
Så interesserer du dig for europæisk og jødisk historie og slægtshistorie, for Europas gamle kulturbyer og malerkunst, litteratur, arkitektur i næsten 150 år, er denne bog en vidunderlig gave!
Kommentarer