Anmeldelse
Happy, happy: en skilsmissebog
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Det er lykken at blive gift, og det er forfærdeligt at blive skilt. Eller? Spørger den svenske forfatter Maria Sveland og 9 andre markante forfattere og debattører, som har skabt debat i Sverige med denne hyldest til skilsmissen.
De har alle en feministisk holdning til køn og ægteskab. Og i Sverige er feministerne ret radikale og mener, at ligestilling fungerer bedst, hvis man lever uden mænd. Og der er noget, der tyder på, at den holdning har en afsmittende effekt, for i Sverige bliver hvert andet ægteskab opløst.
Men kan man ligefrem blive glad af at blive skilt? Ja, mener de og fortæller i bogen om deres personlige erfaringer med skilsmisse - og meget åbenhjertigt om den lettelse og de nye muligheder, de har fået ved at bryde op fra den hellige kernefamilie. For kernefamilien er en kvindefælde! og kan man ikke få et ligestillet parforhold, kan man jo altid blive skilt. Det værste af alt er at blive i et mislykket ægteskab.
”Folk bliver i ægteskaber, som har været stendøde i årtier. Hvor der er lige så meget spænding i relationen som i et køleskab, der ikke er sluttet til.”
”Det mest tragiske billede på et dødt ægteskab”, skriver Mia Lodalen, ”er parret på restauranten, hvis tomme øjne glider søgende rundt i lokalet efter et andet fikspunkt end partneren overfor. Maden indtages ordløst i rappe hug over den hvide dug …”
Ved siden af glædessangene over skilsmissen står også sorgen, smerten og skuffelsen over det, der nu er slut og over det, der har været. Den svimlende frygt for ensomhed, for at være udenfor, for ikke at høre til. Og økonomien, sladderen, og så hårdt for børnene.
Ja, det helt store tabu er utvivlsomt, når kvinderne siger, at de kan undvære deres børn (i hvert fald noget af tiden)! Moderskabet er jo tungt af skyldfølelse! Men, siges det i bogen, nogle gange kan skilsmisse være det bedste for barnet; nogle gange skal man gå fra hinanden for barnets skyld. Og statistikkerne om, at skilsmissebørn hyppigere rammes af angst, depression og adfærdsforstyrrelser – den gælder ikke her …
For ved siden af sorgen findes glæden, bag smerten findes nydelsen, og over skylden svæver friheden, ifølge Maria Sveland, Åsa Larsson, Mari Jungstedt m.fl. bidragydere til antologien.
De har simpelthen skabt et modbillede til det sædvanligt entydige og negative billede af skilsmisser. Eller måske et mere nuanceret, men også ret ensidigt, skilsmissebillede.
’Happy happy’ kan læses som bind tre i en feministisk trilogi: Først antologien ’Fisseflokken’ med personlige beretninger om at vokse op i et samfund, som ikke levede op til sine egne ligestillingsidealer. Så ’Bitterfissen’ af Maria Sveland og dens fortælling om utilfredsheden med moderskabet og familielivet, og nu altså antologien ’Happy, happy’: en skilsmissebog. Men hvor både ’Fisseflokken’ og ’Bitterfissen’ er fyldt med modløshed og brokkeri, så er ’Happy, happy’ en hyldestsang til kvinderne selv.
Læs bare med! Du kan blive glædeligt overrasket, men måske også en smule provokeret? Hermed anbefalet!
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Det er lykken at blive gift, og det er forfærdeligt at blive skilt. Eller? Spørger den svenske forfatter Maria Sveland og 9 andre markante forfattere og debattører, som har skabt debat i Sverige med denne hyldest til skilsmissen.
De har alle en feministisk holdning til køn og ægteskab. Og i Sverige er feministerne ret radikale og mener, at ligestilling fungerer bedst, hvis man lever uden mænd. Og der er noget, der tyder på, at den holdning har en afsmittende effekt, for i Sverige bliver hvert andet ægteskab opløst.
Men kan man ligefrem blive glad af at blive skilt? Ja, mener de og fortæller i bogen om deres personlige erfaringer med skilsmisse - og meget åbenhjertigt om den lettelse og de nye muligheder, de har fået ved at bryde op fra den hellige kernefamilie. For kernefamilien er en kvindefælde! og kan man ikke få et ligestillet parforhold, kan man jo altid blive skilt. Det værste af alt er at blive i et mislykket ægteskab.
”Folk bliver i ægteskaber, som har været stendøde i årtier. Hvor der er lige så meget spænding i relationen som i et køleskab, der ikke er sluttet til.”
”Det mest tragiske billede på et dødt ægteskab”, skriver Mia Lodalen, ”er parret på restauranten, hvis tomme øjne glider søgende rundt i lokalet efter et andet fikspunkt end partneren overfor. Maden indtages ordløst i rappe hug over den hvide dug …”
Ved siden af glædessangene over skilsmissen står også sorgen, smerten og skuffelsen over det, der nu er slut og over det, der har været. Den svimlende frygt for ensomhed, for at være udenfor, for ikke at høre til. Og økonomien, sladderen, og så hårdt for børnene.
Ja, det helt store tabu er utvivlsomt, når kvinderne siger, at de kan undvære deres børn (i hvert fald noget af tiden)! Moderskabet er jo tungt af skyldfølelse! Men, siges det i bogen, nogle gange kan skilsmisse være det bedste for barnet; nogle gange skal man gå fra hinanden for barnets skyld. Og statistikkerne om, at skilsmissebørn hyppigere rammes af angst, depression og adfærdsforstyrrelser – den gælder ikke her …
For ved siden af sorgen findes glæden, bag smerten findes nydelsen, og over skylden svæver friheden, ifølge Maria Sveland, Åsa Larsson, Mari Jungstedt m.fl. bidragydere til antologien.
De har simpelthen skabt et modbillede til det sædvanligt entydige og negative billede af skilsmisser. Eller måske et mere nuanceret, men også ret ensidigt, skilsmissebillede.
’Happy happy’ kan læses som bind tre i en feministisk trilogi: Først antologien ’Fisseflokken’ med personlige beretninger om at vokse op i et samfund, som ikke levede op til sine egne ligestillingsidealer. Så ’Bitterfissen’ af Maria Sveland og dens fortælling om utilfredsheden med moderskabet og familielivet, og nu altså antologien ’Happy, happy’: en skilsmissebog. Men hvor både ’Fisseflokken’ og ’Bitterfissen’ er fyldt med modløshed og brokkeri, så er ’Happy, happy’ en hyldestsang til kvinderne selv.
Læs bare med! Du kan blive glædeligt overrasket, men måske også en smule provokeret? Hermed anbefalet!
Kommentarer