Indsigtsfuldt videnskabeligt værk om Knut Hamsuns banebrydende roman Sult.
På sin skandaleombruste turné i 1890 formulerer Knut Hamsun sine tanker om en ny litteratur, der bryder med samtidens engagerede (type)digtning, tager afstand fra realismen og naturalismens psykologi og de gældende værk- og plotkonstruktioner. Ifølge Hamsun er der brug for en mere kompleks psykologi, der også kan rumme de irrationelle og nervøse psykiske tilstande. Foredragene åbner derved op for tankerne bag en af verdenslitteraturens allerstørste klassikere, romanen Sult (1890), hvor en radikalt ny romanfigur bliver til.
’Hamsuns sultekunstner’ handler således om, hvordan ’Sult’ med sin banebrydende ånd og stil foregriber det 20. århundredes nye prosalitteratur, hvor Hamsun var en afgørende inspirationskilde for forfattere som Franz Kafka, Thomas Mann, Ernest Hemingway, Henry Miller, Jack Kerouac og Paul Auster. I ’Det surrealistiske Manifest’ (1924) nævner André Breton sågar ’Sult’ som en vigtig inspirationskilde for den skelsættende surrealistiske bevægelse.
I bogen sammenligner Peer E. Sørensen, professor emeritus fra Nordisk Institut på Aarhus Universitet, med udvalgte værker fra det 20. århundredes billedkunst og lokaliserer derved de erfaringsbetingelser og nye erfaringsformer, som ’Sult’ og den modernistiske kunst har som forudsætninger. Hamsuns senere antimodernistiske ideologi og antidemokratiske tilbøjeligheder behandles kort i bogens epilog og peger, ifølge Sørensen, direkte frem mod hans hyldest til Nazi-Tyskland.
Bogen er yderst velskrevet men også forholdsvis svær. Den henvender sig især til fagfolk og litteraturstuderende på universitetsniveau, men inkarnerede Hamsun/’Sult’-fans kan med en ekstra indsats også få noget interessant ud af bogen.
Kommentarer