Bærer man "Markens grøde" i sit sind, må man unde sig selv at læse denne faktuelle biografi.
Knut Hamsun er ikke en, men flere biografier værdig. Sjældent har en forfatter i et sådant omfang gjort sig gældende i sin tid og i sit folk qua sit forfatterskab men især qua sine politiske holdninger. Som læser ser man gerne Hamsun som hovedpersonen Isak i "Markens grøde": Menneskets mening her på jord er at dyrke jorden og finde lykke derved. Hamsun var selv bondesøn og flygtede fra barndommen, som bød på hårdt arbejde, tæv og sparsom skolegang. Som voksen praktiserede han drømmen om at dyrke jorden, men fandt ingen lykke derved.
I bogstaveligste forstand flygtede han til Amerika, hvortil familien var udvandret. På denne første dannelsesrejse fornemmer man hans selvoptagethed, hans nervøsitet, men samtidig også bevidstheden om egen genialitet.
Litterært er hans forbillede Bjørnstjerne Bjørnson, og hans første skriblerier er derfor inspireret af de sædeskildringer, som han læste.
Gennemgangen af Hamsuns enkelte værker er minutiøs og følger kronologisk hans livs mangeartede tildragelser.
Hamsuns skæbne er overvældende læsning, selv om hans livs mange facetter har været kendt, kan man til stadighed overraskes over, hvilket sammensat menneske han har været. Hans forhold til kvinder kan vække ens harme, mens kvinderne, især hans egne døtre, forstod at udnytte den anseelige formue hans litterære produktion trak med sig.
Hamsuns beundring for nazismen og hyldest til Hitler dokumenteres grundigt. Fængslende er genfortællingen af mødet mellem Hitler og Hamsun. Hamsun taler Føreren direkte imod og må forlade mødet falleret og ydmyget.
Biografien kommer hele vejen rundt om Hamsuns liv og forfatterskab på en sober, men også pågående måde. Den er skrevet i en flydende, lettilgængeligt sprog, understøttet af enkelte fotografier.
Hermed udråbt til at være BIOGRAFIEN, der bør læses af alle Hamsun-fans!
Oversat af Niels Lyngsø og Karen Fastrup. Gyldendal, 2007. 550 sider.
Kommentarer