Anmeldelse
Hallonbacken
- Log ind for at skrive kommentarer
Bogen bag horror-filmatiseringen er til modige børn, der kan lide en gotisk gyser med både spøgelser og hekse.
Stina fra Sømandsgaden er overbevist om, at hun snart skal dø. Hun har tuberkulose, hvilket gør, at hun om natten ofte hoster blod op. Derfor sendes hun på sin læges opfordring til Hallonbackens Sanatorium langt inde i skoven for at være med i nogle forsøg, der muligvis kan hjælpe. Stinas mor Märta er alene med sine seks børn, da børnenes far er død i krigen, og selvom hun elsker sin datter højt, er hun også bekymret for, om Stina smitter sine søskende.
På sanatoriet bliver Stina mødt af den søde muntre søster Patronella og den strenge alvorlige søster Emerentia. Stina får eneværelse, men savner sine mange søskende og den trange lejlighed derhjemme. Om natten vågner hun, da drengen Ruben fra afdeling 23 pludselig sidder i hendes vindueskarm. Han kommer efterfølgende på besøg af og til, og Stina begynder at glæde sig til hans besøg. Hun får fortalt, at hele østfløjen brændte for ikke så længe siden inklusive alle patienterne på afdelingen!
En dag møder Stina en uhyggelig dame uden pupiller, som siger til hende, at hun skal se at komme væk. Stina bliver bange, men forstår heller ikke, hvorfor hendes familie ikke svarer på hendes breve? Alting bliver mere og mere sært. Måske har kvinden med de hvide øjne ret?
Historien er sammensat af gyserelementer og berører emner som ensomhed og uretfærdighed, men den giver også et historisk indblik i hverdagen for en fattig familie i begyndelsen af det 20. århundrede. Handlingen åbner sig stille og roligt, og historien udvikler sig til en spændende detektivroman. Stemningen sættes med sanatoriet som den enorme bygning fyldt med mystik, og særligt den lukkede østfløj sætter fantasien i gang. Hele idéen med at sende en lille syg pige alene afsted på et langt ophold, får mig til at tænke på Astrid Lindgrens ensomme og syge børn, der heldigvis alle ender med at finde eventyret.
Eva Frantz skriver virkelig godt, og hun har udstyret Stina med evnen til at tænke filosofiske tanker. Stina har blandt andet overvejelser om, at det kan være en fordel at dø som lille, da man slipper for at gøre sig en masse tanker om fremtiden, selvom man godt kan drømme.
- Log ind for at skrive kommentarer
Bogen bag horror-filmatiseringen er til modige børn, der kan lide en gotisk gyser med både spøgelser og hekse.
Stina fra Sømandsgaden er overbevist om, at hun snart skal dø. Hun har tuberkulose, hvilket gør, at hun om natten ofte hoster blod op. Derfor sendes hun på sin læges opfordring til Hallonbackens Sanatorium langt inde i skoven for at være med i nogle forsøg, der muligvis kan hjælpe. Stinas mor Märta er alene med sine seks børn, da børnenes far er død i krigen, og selvom hun elsker sin datter højt, er hun også bekymret for, om Stina smitter sine søskende.
På sanatoriet bliver Stina mødt af den søde muntre søster Patronella og den strenge alvorlige søster Emerentia. Stina får eneværelse, men savner sine mange søskende og den trange lejlighed derhjemme. Om natten vågner hun, da drengen Ruben fra afdeling 23 pludselig sidder i hendes vindueskarm. Han kommer efterfølgende på besøg af og til, og Stina begynder at glæde sig til hans besøg. Hun får fortalt, at hele østfløjen brændte for ikke så længe siden inklusive alle patienterne på afdelingen!
En dag møder Stina en uhyggelig dame uden pupiller, som siger til hende, at hun skal se at komme væk. Stina bliver bange, men forstår heller ikke, hvorfor hendes familie ikke svarer på hendes breve? Alting bliver mere og mere sært. Måske har kvinden med de hvide øjne ret?
Historien er sammensat af gyserelementer og berører emner som ensomhed og uretfærdighed, men den giver også et historisk indblik i hverdagen for en fattig familie i begyndelsen af det 20. århundrede. Handlingen åbner sig stille og roligt, og historien udvikler sig til en spændende detektivroman. Stemningen sættes med sanatoriet som den enorme bygning fyldt med mystik, og særligt den lukkede østfløj sætter fantasien i gang. Hele idéen med at sende en lille syg pige alene afsted på et langt ophold, får mig til at tænke på Astrid Lindgrens ensomme og syge børn, der heldigvis alle ender med at finde eventyret.
Eva Frantz skriver virkelig godt, og hun har udstyret Stina med evnen til at tænke filosofiske tanker. Stina har blandt andet overvejelser om, at det kan være en fordel at dø som lille, da man slipper for at gøre sig en masse tanker om fremtiden, selvom man godt kan drømme.
Kommentarer