Anmeldelse
Graffitimordene af Varg Gyllander
- Log ind for at skrive kommentarer
Lovende svensk debut om kriminalteknikerne Ulf Holz og Pia Levin
”Det var ikke sikkert, eller bare sandsynligt, at noget af alt det, de havde samlet op ville have nogen betydning for efterforskningen, men de gjorde det alligevel. De fundne genstande skulle grovsorteres for at blive gennemgået senere, hvis det blev nødvendigt.”
Sjöwall & Wahlöö og Arne Dahl har gjort det, og Varg Gullander planlægger det: At skrive en krimiserie på 10 bind.
Varg Gullander er ny på markedet. Han er pressemedarbejder ved det det svenske rigspoliti, så hans kendskab til personerne og miljøet i den verden, han beskriver, er stort.
I Graffitimordene bliver vi introduceret til seriens to hovedpersoner, Ulf Holtz og Pia Levin. De er kriminalteknikere, altså dem der gennemgår drabsstedet for alt, som kan være et muligt spor i forbindelse med opklaringen.
Der bliver fundet en død kvinde i et springvand i Stockholm, og først tror man, at der er tale om en ulykke. Men det viser sig at være mord. Ikke længe efter sker der 2 mord på nogle personer, som begge har tilknytning til graffitimiljøet. Er der en sammenhæng? Er der tale om en seriemorder? I hvert fald er pressen hurtige til at piske en stemning op og klandre politiet for, at de er for længe om at opklare sagen.
Ulrik Holtz og Pia Levin står længe på bar bund, de afgørende motiver mangler, men på grund af benhårdt opklaringsarbejde, lykkes det til sidst at indkredse morder og motiv.
’Graffitimordene’ er godt håndværk, historien er spændende, personerne sympatiske og troværdige, og så synes jeg, romanen giver et rigtig godt og interessant indblik i opklaringsarbejdet. Alt skal undersøges og registreres, og mordområdet skal finkæmmes, vel vidende at meget af det fundne slet ikke har noget med opklaringen at gøre.
Jeg ser frem til at følge Ulf Holtz og Pia Levin. De har – som det er tilfældet i så mange andre krimier – begge et liv ved siden af arbejdet. Bind 2 i serien hedder ’Ondskab’, og den udkommer samtidig med bind 1.

Kommentarer