Anmeldelse
God mod nordenvind af Daniel Glattauer
En anderledes kærlighedsroman om email-emotioner i den fagre virtuelle verden. Det er forelskelse, forvirring og formidling for folk med netadgang. Let your fingers do the talking.
Der er noget meget rørende over romanen ’God mod nordenvind’. En kærlighedshistorie, men ikke i gængs forstand. En e-mailkorrespondance, men ikke én af de hverdagslige. Og et drama, men ikke et udadrettet ét. Af disse tre komponenter er romanen bygget, og den østrigske forfatter Daniel Glattauer har limet dem sammen med virtuel vidunderlim.
Det hele begynder med en simpel tastefejl: Kvinden Emmi ønsker at opsige et abonnement på et blad og sender derfor en mail til forlaget – tror hun. Mailen havner ved et tilfælde hos privatpersonen Leo, som naturligvis responderer, så Emmi bliver klar over sin slå-fejl. Så langt, så godt – det er jo, hvad der kan ske. Men inden Emmi og Leo får set sig om, har de indledt et korrespondance-forhold, der i dén grad griber om sig.
Alene gennem deres mails – og romanen består ikke af andet end netop mails! – opstår der nogle følelser de to imellem, som er fuldkommen lig en forelskelse. De har aldrig set hinanden, aldrig hørt hinanden, men som romancen skrider frem, leger de med tanken om et møde – hvor angstfremkaldende det end måtte forekomme. Samtidig maser virkeligheden sig sammen om dem, for Emmi er gift, og Leo drømmer stadig om sin on-off-kæreste. Og kan man i det hele taget forelske sig på denne måde? Ja, det kan man ganske givet – det skrevne ord har magt!
Som læser bliver man opslugt af nøjagtigt det samme som Emmi og Leo: Hvornår hører de fra hinanden igen? Vil de mødes – hvad taler for, og hvad taler imod? Har de forpligtelser overfor hinanden? Og hvordan skal det dog ende?
Historien forekommer både ægte og sandsynlig, og det er netop dét, der gør, at den bliver så sært nærværende på trods af den distance, der ligger i, at to fremmede kun ”kender” hinanden gennem skrevne ord. De drages af og mod hinanden, og formen rækker ud og inddrager også læseren, som hele vejen læser over skulderen på de to. Kig bare med – og mød et af kærlighedens mange nye ansigter.
En anderledes kærlighedsroman om email-emotioner i den fagre virtuelle verden. Det er forelskelse, forvirring og formidling for folk med netadgang. Let your fingers do the talking.
Der er noget meget rørende over romanen ’God mod nordenvind’. En kærlighedshistorie, men ikke i gængs forstand. En e-mailkorrespondance, men ikke én af de hverdagslige. Og et drama, men ikke et udadrettet ét. Af disse tre komponenter er romanen bygget, og den østrigske forfatter Daniel Glattauer har limet dem sammen med virtuel vidunderlim.
Det hele begynder med en simpel tastefejl: Kvinden Emmi ønsker at opsige et abonnement på et blad og sender derfor en mail til forlaget – tror hun. Mailen havner ved et tilfælde hos privatpersonen Leo, som naturligvis responderer, så Emmi bliver klar over sin slå-fejl. Så langt, så godt – det er jo, hvad der kan ske. Men inden Emmi og Leo får set sig om, har de indledt et korrespondance-forhold, der i dén grad griber om sig.
Alene gennem deres mails – og romanen består ikke af andet end netop mails! – opstår der nogle følelser de to imellem, som er fuldkommen lig en forelskelse. De har aldrig set hinanden, aldrig hørt hinanden, men som romancen skrider frem, leger de med tanken om et møde – hvor angstfremkaldende det end måtte forekomme. Samtidig maser virkeligheden sig sammen om dem, for Emmi er gift, og Leo drømmer stadig om sin on-off-kæreste. Og kan man i det hele taget forelske sig på denne måde? Ja, det kan man ganske givet – det skrevne ord har magt!
Som læser bliver man opslugt af nøjagtigt det samme som Emmi og Leo: Hvornår hører de fra hinanden igen? Vil de mødes – hvad taler for, og hvad taler imod? Har de forpligtelser overfor hinanden? Og hvordan skal det dog ende?
Historien forekommer både ægte og sandsynlig, og det er netop dét, der gør, at den bliver så sært nærværende på trods af den distance, der ligger i, at to fremmede kun ”kender” hinanden gennem skrevne ord. De drages af og mod hinanden, og formen rækker ud og inddrager også læseren, som hele vejen læser over skulderen på de to. Kig bare med – og mød et af kærlighedens mange nye ansigter.
Kommentarer