Anmeldelse
Gensyn med Brideshead af Evelyn Waugh
En engelsk overklassefamilies storhed og forfald - set i tilbageblikkets slørede lys.
"Disse erindringer, som udgør mit liv, var altid hos mig -…”
Disse linjer udtrykker al den melankoli og tristesse, der præger ”Gensyn med Brideshead”.
En diset morgen under Anden Verdenskrig ankommer kaptajn Charles Ryder i spidsen for sit kompagni til deres nye kvarter, et større engelsk herresæde. Charles opdager, at han er vendt tilbage til det sted, der har betydet mere for ham end noget andet. Herresædet Brideshead, hvor han har tilbragt sine lykkeligste og - ulykkeligste - timer, stedet, hvor han virkelig har levet.
Tyve år tidligere er den unge Charles Ryder en helt almindelig førsteårsstuderende på universitetet i Oxford, men den dag han møder den unge og excentriske Lord Sebastian Flyte, ændres hans liv for altid. De bliver venner, ja mere end det, og Charles drages ind i Sebastians tilsyneladende ubekymrede liv, hvor der drikkes mere champagne end te.
Sebastian ønsker at beholde Charles for sig selv og ikke lade sin charmerende familie slå kløerne i ham, men sådan går det ikke. Charles trækkes uundgåeligt ind i det væv, familien spinder med moderen, Lady Marchmain, som det blidt dominerende centrum. Familien lever i en verden, der ligger langt fra den, Charles kender, ikke mindst fordi de tilhører et lille katolsk mindretal i den engelske landadel.
Kontrasten mellem den sorgløse sommer for tyve år siden, som Sebastian og Charles tilbringer alene sammen på Brideshead (bortset fra tjenestefolkene, selvfølgelig), hvor dagene var solfyldte og endeløse, og den grå morgen, hvor kaptajn Ryder vender tilbage, er hjerteskærende. I mellemtiden har Charles fulgt familien, enten som en del af den, eller set til fra sidelinjen. Altid har den været det egentlige centrum i hans liv.
Bortset fra Charles’ kærlighed til Sebastian og hans søster Julia, er der to store temaer i bogen. Charles møder hos familien Flyte en helt ny verden. Familiemedlemmerne har hver deres forhold til troen og den katolske kirke, og Charles, der er erklæret agnostiker (en, der ikke tror på noget, han ikke kan erkende med sanserne) står over for et fænomen, han ikke kan forklare. Hvordan kan en religion være så styrende for et menneskes liv? Og død? Charles lærer måske noget.
Men det, der fæstner sig stærkest i erindringen, er beskrivelsen af en klasse, der lige så stille forsvinder. Den mister sit fortryllende skær, den har ikke evnet at forny sig og er blot blevet et minde om svundne tiders lykke.
”Mit tema skal være erindringerne, der i vingede skarer svævede omkring mig en grå morgen i krigens tid.
Mange har set den vidunderlige BBC TV-serie om Charles Ryder’s møde med familien Flyte. Den skal ses og genses, men bogen giver en dybere indsigt og er absolut en messe værd.
Oversat fra engelsk af Vibeke Malthe-Bruun efter 'Brideshead revisited'. Lindhardt og Ringhof, 2006. 329 sider
En engelsk overklassefamilies storhed og forfald - set i tilbageblikkets slørede lys.
"Disse erindringer, som udgør mit liv, var altid hos mig -…”
Disse linjer udtrykker al den melankoli og tristesse, der præger ”Gensyn med Brideshead”.
En diset morgen under Anden Verdenskrig ankommer kaptajn Charles Ryder i spidsen for sit kompagni til deres nye kvarter, et større engelsk herresæde. Charles opdager, at han er vendt tilbage til det sted, der har betydet mere for ham end noget andet. Herresædet Brideshead, hvor han har tilbragt sine lykkeligste og - ulykkeligste - timer, stedet, hvor han virkelig har levet.
Tyve år tidligere er den unge Charles Ryder en helt almindelig førsteårsstuderende på universitetet i Oxford, men den dag han møder den unge og excentriske Lord Sebastian Flyte, ændres hans liv for altid. De bliver venner, ja mere end det, og Charles drages ind i Sebastians tilsyneladende ubekymrede liv, hvor der drikkes mere champagne end te.
Sebastian ønsker at beholde Charles for sig selv og ikke lade sin charmerende familie slå kløerne i ham, men sådan går det ikke. Charles trækkes uundgåeligt ind i det væv, familien spinder med moderen, Lady Marchmain, som det blidt dominerende centrum. Familien lever i en verden, der ligger langt fra den, Charles kender, ikke mindst fordi de tilhører et lille katolsk mindretal i den engelske landadel.
Kontrasten mellem den sorgløse sommer for tyve år siden, som Sebastian og Charles tilbringer alene sammen på Brideshead (bortset fra tjenestefolkene, selvfølgelig), hvor dagene var solfyldte og endeløse, og den grå morgen, hvor kaptajn Ryder vender tilbage, er hjerteskærende. I mellemtiden har Charles fulgt familien, enten som en del af den, eller set til fra sidelinjen. Altid har den været det egentlige centrum i hans liv.
Bortset fra Charles’ kærlighed til Sebastian og hans søster Julia, er der to store temaer i bogen. Charles møder hos familien Flyte en helt ny verden. Familiemedlemmerne har hver deres forhold til troen og den katolske kirke, og Charles, der er erklæret agnostiker (en, der ikke tror på noget, han ikke kan erkende med sanserne) står over for et fænomen, han ikke kan forklare. Hvordan kan en religion være så styrende for et menneskes liv? Og død? Charles lærer måske noget.
Men det, der fæstner sig stærkest i erindringen, er beskrivelsen af en klasse, der lige så stille forsvinder. Den mister sit fortryllende skær, den har ikke evnet at forny sig og er blot blevet et minde om svundne tiders lykke.
”Mit tema skal være erindringerne, der i vingede skarer svævede omkring mig en grå morgen i krigens tid.
Mange har set den vidunderlige BBC TV-serie om Charles Ryder’s møde med familien Flyte. Den skal ses og genses, men bogen giver en dybere indsigt og er absolut en messe værd.
Oversat fra engelsk af Vibeke Malthe-Bruun efter 'Brideshead revisited'. Lindhardt og Ringhof, 2006. 329 sider
Kommentarer